Weingut Hiedler Riesling "Steinhaus" 2017 0,75

209,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 169,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 1997
209,00 Inkl. moms:
6 1997
209,00 Inkl. moms:
169,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Volume
Østrig Hvid Langenlois Weingut Hiedler 2017 750
92 James Suckling
91 Falstaff
91 Wine Enthusiast

Blændende Riesling fra den stejleste vinmark i Kamptal. På vinmarkens små, snævre terrasser er jorden ekstremt stenet og har et højt indhold af kvarts, hvilket er med til at give vinen dens helt særlige udtryk.

Nu er Kellermeister Hiedler i forvejen tilhænger af at høste ved håndkraft, men på Steinhaus er der heller ikke andre muligheder. Alle klaser blev afstilket inden presning og svovl var som altid bandlyst.

Duften er ganske enkelt fantastisk – citron, lime, karamel, flint, kalk, krydderier og strejf af mynte i skøn forening. I munden dominerer især ferskner, abrikos sammen med en udpræget flintet mineralitet fra jorden.

Koncentreret og letdrikkelig på samme tid … og med et forfriskende særpræg. Holder topniveauet i minimum 8 år endnu, men smag den allerede nu!

Det er ikke uden grund, at Hiedler er på kortet hos Michelin-restauranter både i København og i udlandet. For Kellermeister Ludwig Hiedler og resten af hans familie fra østrigske Kamptal producerer noget af det mest interessante og elegante vin, vi længe har smagt.

Hovedvægten ligger på Riesling og Grüner Veltliner – både enkeltmark og blandinger – høstet på de stejle skråninger, markerne primært ligger på. Og her ligger en del af hemmeligheden – den helt unikke sandede og stenede jord med højt indhold af kalk og kvarts. Vinstokkene stortrives her og du kan klart smage mineraliteten fra jorden i vinene … og det smager ganske enkelt fantastisk! Samtidig får druerne virkelig lov til at udfolde deres karakteristika i stedet for at havne i masseproduktionens kedelige og ensartede snit.

En anden del af historien er netop det historiske. Familien Hiedler har dyrket vin i Kamptal siden 1856 – altså før amerikanerne gik i krig mod hinanden. Familiens første mark var Thal, som den i dag er i fuld vigør med stokke der er op til 80 år gamle. Generation efter generation har plejet og udbygget markerne plus forfinet produktionsmetoderne dog med største respekt for både jorden og frugten. Eksempelvis høstes der altid i hånden, der presses med lavest mulige tryk og brug af svovl efter presning er bandlyst – det hele for at skabe et så ægte og unikt udtryk som muligt.

Siden 1980 har det været fjerde generation med Ludwig Hiedler i spidsen, som styrer tingene … med god hjælp fra femte generation. Sammen har de formået at løfte Hiedler til nye højder, hvilket har fået vinanmeldere verden over til at klappe i næverne og uddele fine ratings. Du får virkelig noget for pengene her – fantastisk smag, originalitet, renhed og historie. 

Hvis du er på de kanter, så kig ind forbi. Åbningstider og meget mere finder du på www.hiedler.at. Hils fra os!