Weingut Friedrich Becker Riesling Spätlese Sonnenberg Erste Lage 2015 0,75

249,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 199,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 4260
249,00 Inkl. moms:
6 4260
249,00 Inkl. moms:
199,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Volume
Tyskland Spätlese Pfalz Weingut Friedrich Becker 2015 750

Schweigens stolthed og både tysk og fransk. Spreder sig i to stater, men er først og fremmest vindblæst komplet forvitret kalksten. Vi har igen fået adgang til et lille parti spätlese med op mod 80 g restsukker og balanceret af 10 g syre. De ældste stokke i Sonnenberg har givet funky abrikos og æblejuice med begyndende olieprodukt i næsen, bivoks og kamillete med sukker i, mens smagen er læskende, prikkende og stikkende af syre, cremet af sødme og både røget og saltet af kalkstensjordbunden.

Pioner, eventyrlysten, ambitiøs og ligefrem kontroversiel. Friedrich Becker Sr. var med i første bølge af den tyske pinot noir-genfødsel og flyttede prestigedruen helt op på siden af riesling i det germanske druehierarki. Far og søn, begge Friedrich, har justeret stilen og holder sig fortsat blandt Tysklands fremmeste pinot-noir-fortolkere. Deres marker ved Schweigen i det allerdybeste Pfalz er grænseland, både symbolsk og reelt, placeret på tværs af den tysk-franske grænse og stilistisk i tydelig burgundisk retning. Becker har 80 % af sine marker på Alsace-siden af grænsen. Topvinen St. Paul fra en historisk cisterciensergrundlagt spätburgundervinmark blev genskabt med ihærdig håndkraft i 2000, men Friedrich Becker Jr. har på det seneste også rykket riesling til toppen af Schweigens vinhimmel med den vindkølede Sonnenberg-marks solide kalkstensbund som mineralitetsskaber.

Hans røde vine er blevet kaldt Tysklands svar på Clos de Vougeot og den anerkendte vinguide Gault Millau konkluderer kort, at dette er vin i verdensklasse og har fire år i træk haft Beckers vin som den bedste i Tyskland.