Walter Scott Freedom Hill Pinot Noir 2016 75CL

465,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris ved 12 stk. 375,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 4935
465,00 Inkl. moms:
6 4935
465,00 Inkl. moms:
425,00 Inkl. moms:
12 4935
465,00 Inkl. moms:
375,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød Oregon Willamette Valley Walter Scott 2016 Eola-Amity Hills 75CL
94 Vinous

Da Winemaker Ken Pahlow arbejdede hos St. Innocent i 10 år var det blandt andet med frugt fra netop denne legendariske vinmark Freedom Hill, der blev beplantet første gang helt tilbage i 1981 af Dan og Helen Dusschee. Det er en saftig, mørk og intens vin, hvor 15% af klaserne kom hele i pressen og Ken Pahlow valgte ydermere i 2016-årgangen at anvende hele 35% ny eg.

Der sker godt nok ting og sager nede i glasset. Aromaer af sorte og røde kirsebær, rosenblade, røg, skovbund og krydderier hvirvler op.  I munden tjekker brombær og hindbær ind sammen med noter af jordbund og sorte teblade … og smagen bliver bare ved og ved.

Der blev kun produceret 225 kasser af Freedom Hill Pinot Noir i 2016 og langt de fleste krydser ikke Atlanten. Så vent ikke for længe, hvis du vil have del i festen!

Vinous
Brilliant red. Vibrant and sharply focused on the highly perfumed nose, showing excellent clarity and minerally lift to fresh red and dark berry, Asian spice, mocha and succulent herb scents. Shows impressive depth as well as energy to sweet raspberry, cherry, spicecake and rose pastille flavors, which deepen slowly on the back half. Delivers a suave blend of power and finesse and closes on a strikingly persistent floral note, with smooth tannins making a late appearance. (15% whole clusters and 15 months of aging in 35% new French oak barrels)

Man skal udleve sine drømme ... og det gjorde ægteparret Erica Landon og Ken Pahlow i 2008, da de grundlagde Walter Scott Wines i Oregons fantastiske Willamette Valley, der især er berømt for fantastisk Pinot Noir og Chardonnay.

Navnet Walter Scott er en hyldest til henholdsvis Kens bedstefar Walter og Kens nevø Scott, som forlod denne verden i en alt for tidlig alder … en reminder om at livet kan være kort, så det er om at gribe mulighederne, når de opstår.

Det hører med til historien, at både Erica og Ken havde arbejdet i vinindustrien i en lang årrække, inden de startede Walter Scott op. Erica er tidligere Wine Director og sommelier på en række af Oregons toprestauranter og har i mange år været en passioneret underviser i vin. Ken var siden 1994 hos St. Innocent Winery, hvor han i 14 år arbejdede tæt sammen med winemaker Mark Vlossak. I 2009 blev han en del af holdet hos Patricia Green Cellars og i 2010 gik turen videre til Evening Land Vineyards, hvor han arbejdede sammen med winemaker Dominique Lafon.

Sideløbende kom første årgang af Walter Scott i 2009 ... nærmere bestemt La Combe Verte Pinot Noir, som Ken producerede hos Patricia Green Cellars mod at hjælpe gratis til med høsten. Vinen scorede over 90 points på CellarTracker, hvilket må siges at være blæsende godt gået, når man ikke har egne har egne faciliteter og kun arbejder deltid på projektet.

I 2014 droppede både Ken og Erica ud af deres jobs og helligede sig Walter Scott Wines på fuld tid. Det har de gjort på imponerende vis og rangerer i dag meget højt på Parkers liste over de mest lovende vinproducenter. Stort talent, hårdt arbejde, kærlighed til jorden og fokus på detaljen har bragt dem dertil … men der er mere i dem endnu. 

Deres fokus ligger på Pinot Noir og Chardonnay på basis af druer fra Willamette Valley’s bedste vinmarker dyrket i pagt med naturen. Du finder både forrygende enkeltmarksvine og charmerende blends, der på bedste vis samler alle karakteristika fra Willamette Valley. Ken og Erica har endnu ikke egne marker, men gør en stor dyd ud af at være meget tæt på de familier, som de køber druer fra. Så der er tætte venskaber i alle flasker fra Walter Scott … hvilket man godt kan smage.