Walter Hansel Winery Rosé of Pinot 2016 0,75

199,00 Inkl. moms Fra 159,00

Lagerstatus: På lager

ELLER

Første årgang af Hansels rosé kom i 2013 og var lidt et forsøg. Stephen Hansel havde nogle rækker af Pinot Noir som var længere tid om at modne end normalt, men i stedet for bare at sælge druerne lod han dem hænge hel frem til oktober. Først dér blev de plukket og presset i hele klaser, hvilket Hansel ellers kun gør med deres Chardonnay. Efter fermenteringen blev der tilsat lidt vin fra Pinot tønderne for at give lidt mere farve.

Forsøget var yderst vellykket og er egentlig bare blevet bedre med årene. Det er en frisk og sprød rosé med en rar aroma, der siger tranebær, jordbær, hindbær, vandmelon og sommerblomster. I munden gentager jordbærerne og vandmelonen sig og får følgeskab af især grenadine, hvid peber og et strejf citrus.

Oplagt sommervin … eller hvis du bare længes efter sommer og sol.

Walter Hansel var bindegal med at få alting til at gro – kiwier, orientalske pærer og meget andet. Samtidig var han kæmpe vinentusiast og besluttede sig i 1978 for at plante 250 vinstokke på sin jord i Russian River Valley. Vinen var bare tænkt til eget forbrug, men sidst i 80’erne havde Walters søn Stephen fået større planer. Han udvidede arealet med vinstokke markant og lagde produktionen om med henblik på at sælge løs af vinen. Første årgang der kom på markedet var 1996, hvor Walter man nåede op på 5.000 kasser Pinot Noir og Chardonnay. Siden dengang er det kun gået én vej for Walter Hansel Winery – og det er op.

I dag råder familien over hele 80 acre vinmarker beplantet med 6 kloner af Pinot Noir og 7 kloner af Chardonnay med hver deres karakter. Intet overlades til tilfældighederne og fokus ligger benhårdt på lavt udbytte og høj kvalitet frem for det modsatte. Der høstes og sorteres i hånden – kun de bedste druer får lov til at være med. Hansel Pinot Noir afstilkes inden presning – det gør de til gengæld ikke med deres Chardonnay. 

Der produceres både enkeltmarksvine og vine med druer fra flere forskellige vinmarker. Fælles for dem alle er den skyhøje kvalitet til yderst fornuftige priser - både hvad angår Pinot Noir og Chardonnay. Ham Robert Parker giver os ret:

“This is an enviable winery run by Stephen Hansel with exceptionally high quality Chardonnay and Pinot Noir; that he sells at modest prices, which speaks to his commitment to serious wine consumers." 

Ved køb afVarenrStk pris
12584
Inkl. moms: 199,00
62584
Inkl. moms: 199,00
Inkl. moms: 159,00