Valduero Garcia Viajero 2017

189,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 6 stk. 149,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 4892
189,00 Inkl. moms:
6 4892
189,00 Inkl. moms:
149,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Distrikt Volume
Spanien Hvid Castilla León Valduero 2017 Ribera Del Duero 75CL

Hvidvin fra Ribera Del Duero? Det her er faktisk en af de meget få af slagsen, da næsten alle producenter ser flere penge i de røde. Men Viadero-familien har bevaret 10 hektar med den lokale Albillo-drue, som denne vin er lavet 100% på. Og det skal de have stor tak for! For du får her en af Spaniens bedste hvidvine med masser af karakter og historie.

Winemaker Yolanda García Viadero sørger for at fermenteringen sker ved max 19 grader, så vinens helt særlige aromatiske karakteristika kommer mest mulig frem.

Farven er lys gul og duften kommer med blomster, grapefrugt og tropiske noter ikke mindst i form af frisk ananas. I munden træder duftens noter frem igen og den har klart noget andet og mere end størsteparten af de hvide spanske. Glæd dig!

Det er familien Viadero, som ejer Valduero, der var et af de absolut første vinhuse i Ribera del Duero, som i dag fremstår som Spaniens mest berømmede vinområde. De kraftige, røde vine fra områderne langs Duero-floden har de sidste to årtier gået deres sejrsgang verden over - en popularitet som Valduero-vinene har været med til at skabe før de fleste andre.

Spørger man Carolina Garcia Viadero, som er stedets kommercielle direktør, så var det netop Viadero-familien, der sørgede for at området Ribera del Duero blev anerkendt som D.O. i starten af 1980’erne. Dengang var familiens aktiviteter noget mere beskedne end de er i dag, hvor man råder over mere end 200 hektar med Tempranillo og omkring 10 hektar med den lokale hvidvinsdrue Albillo.

Besøger du stedet, vil du ude ved et bakkedrag uden tvivl lægge mærke til de tre hvide porte. De fører ind til tre underjordiske tunneler, hvor der er plads til godt 3.500 egetræsfade. De er både nødvendige for at følge med efterspørgslen, men også fordi at vinene ligger meget lang tid på fade for at modnes.  

Anmeldere har verden over gang på gang honoreret Viadero-familiens vine med både høje ratings og stribevis af andre udmærkelser. Samtidig er priserne nede i et særdeles fornuftigt leje, når man ser på mange andre vine fra samme område. Så det er svært ikke at blive begejstret her. Men døm selv!