Turkey Flat Vineyards Butchers Block Shiraz 2017 0,75

179,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 145,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 2005
179,00 Inkl. moms:
6 2005
179,00 Inkl. moms:
159,00 Inkl. moms:
12 2005
179,00 Inkl. moms:
145,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Distrikt Volume
Australien Rød South Australia Turkey Flat Vineyards 2016 Barossa Valley 750
95 James Halliday

Schultz-familien har ejet Turkey Flat siden 1865 og drev i generationer også slagteri på stedet. Derfor navnet på denne yderst imødekommende vin, som winemaker Mark Bulman har skruet sammen af 100% Shiraz. Det er en vin i en lidt lettere stil og med mere kompleksitet, end man ofte oplever med australsk Shiraz … og er skabt til at drikke tidligere end eksempelvis Turkey Flat Vineyards Shiraz.

15% af klaserne ryger hele i pressen, hvorefter juicen ryger over på 100% fransk eg og har en fest.

Duften er klassisk Shiraz med masser af frugt, peber og krydderier. Man kan næsten også dufte bøffen, som lige er smidt på en glohed grill. Smagen gør kun billedet af bøffen større – masser af rød frugt, peberfrugter og sødlige krydderier … men med en behagelig syre, der samler det hele.

Selvom den er skabt til at kunne nydes tidligt, har den stadig i hvert fald 10 leveår i sig. Så tøv ikke med at smide nogle på hylderne – hvis du ellers kan holde nallerne fra dem, når grillsæsonen tager fat.

James Halliday 95P
Fermented with 15% whole bunches, and matured in used oak to throw the emphasis on the fruit. The Turkey is in full flight here, with delicious cherry and satsuma plum fruit given context by persistent but rounded tannins (and oak maturation).

Turkey Flat har hjemme i midten af Australiens mest sagnomspundne vinområde – Barossa Valley. Historien om Turkey Flat går helt tilbage til 1847, hvor nogle af verdens ældste vinstokke – hvis ikke de ældste - blev plantet i forbindelse med bosættelsen af området. Navnet Turkey Flat linker til i øvrigt til de flokke af bush kalkuner, der levede på bredderne langs områdets vandløb.

I 1865 overtog Schultz-familien Turkey Flat.  Udover at dyrke vin holdt familien også malkekvæg i rigt mål og drev slagteri på stedet i generationer. I 1987 overtog fjerde generation – Peter and Christie Schultz – Turkey Flat og begyndte udelukkende at fokusere på at dyrke vinmarkerne og producere vin. Det har de gjort med overvældende succes og deres vine fremstår i dag som nogle af Australiens allerstørste kultvine. Ja, man orker ikke rigtigt at høre betegnelsen kultvin længere, men her er den god nok – både på grund af kvaliteten og historien. Deres vine har nærmest stamplads på listen, når Australiens bedste vine hvert år kåres … og flere gange har Turkey Flat stået helt øverst.

At det er er gået så fremragende, skyldes ikke mindst winemaker Mark Bulman, som kom til Turkey Flat tilbage i 2008. Sine imponerende skills har han både oparbejdet hjemme i Australien men også i Europa og New Zealand. Mark er typen, der går all in og lever og ånder for sine vine, historien og området. Det europæiske islæt kommer til udtryk i vinenes finesse og balance … noget der tit er en mangelvare i australsk vin, der alt for ofte bare byder på primitiv power.

Vi har fået fingre i to af Mark Bulmans fantastiske shiraz-værker og hans Red Blend, som rummer al den charme australsk vin sprudler af, når den er allerbedst. Det er relativt små mængder, vi har fået hjem … så vent ikke for længe hvis du vil opleve vinene fra legendariske Turkey Flat.