Spottswoode Estate Cabernet Sauvignon 2015

2.750,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød California North Coast Spottswoode 2015 Napa Valley 75CL
100 Robert Parker
99 Jeb Dunnuck
96+ Vinous
95 Wine Spectator
95 JamesSuckling

2015 er endnu en topårgang for Cabernet Sauvignon i Californien, og det er et år med generelt lave høstudbytter, hvad der naturligt giver meget kraftfulde og koncentrerede vine. Udover forårsfrost, var årsagen til det lave udbytte det meget tørre og varme vejr i vækstperioden. Det tredje tørre topår i træk. Derfor var opgaven for de mere ambitiøse vinproducenter at sørge for, at vinene ikke blot var stærke og intense, men at de samtidig havde den fornødne balance og finesse.

Spottswoode forstod fra første færd, at nøglen til at tøjle al overdådigheden var at høste på det helt rette tidspunkt, hvor druerne netop havde nået tilpas fysiologisk modenhed, men stadigvæk rummede tilstrækkelig frisk syre. I tørt solrigt vejr opbygger druerne let en overdosis sukker, der kun alt for giver en mere end rigelig alkohol. Denne fælde faldt Spottswoode dygtige winemaker dog ikke i, og de gennemført høje ratings er da også fuld fortjente for denne magtfulde og længelevende Cabernet.

 The Wine Advocate skriver, at vinen er et blend af 90 procent Cabernet Sauvignon, 7 procent Cabernet Franc og 3 procent Petit Verdot. Denne Spottswoode Cabernet Sauvignon 2015 har en smuk duft med toner af tørrede roser, lavendel og det kinesiske krydderi five-spice. Nedenunder finder man en kerne af varm solbærfrugt suppleret af kirsch og vilde blåbær tilsat et lille drys af skovbund og støv. Det er en vin med medium til fuldstændig fylde, og den besidder en forbløffende frugtintensitet med røde, sorte og blå bæraromaer understøttet af ualmindeligt finkornede tanniner. Det er en vin med perfekt friskhed og en finish med nærmest historisk længde og dybde. Fuldstændigt betagende. 100 point.

Siden 1972 har familien Novak ejet og dyrket Spottswoode Estate, og allerede tilbage i 1985 skiftede man over til økologi. Vingården blev certificeret i 1992, og denne tidlige ”grønne” start er ganske usædvanlig i Californien. Novak-familien har fra første færd været mere end almindeligt fremsynet – ikke mindst da man erhvervede sig de enestående marker, der ligger i et område, der er som skabt til Cabernet Sauvignon.  Geologien er optimal, og klimaer lunt, men ikke for lunt, da man får en frelsende havbrise ind fra et nærliggende bjergpas. Det sikrer tilpas kølige nætter og et høstvejr, der giver mulighed for en lang og fuldstændig modning, hvor man samtidig bevarer vinenes elegance og friskhed.

Spottswoode-ejendommen befinder sig på vestsiden af St. Helena på grænsen til Mayacamas Mountains, og der da også godt med berømte vinmarker i nabolaget. Eksempelvis ligger David Abreus Madrona Vineyard lige over for Spottswoodes marker, der har været beplantet med vinstokke så langt tilbage som i 1882. Det engelskklingende navn skyldes en Mrs. Albert Spotts, der i 1910 døbte ejendommen med det nu verdensberømte Spottswoode-navn.

I Novak-familien er det især kvinderne, der har tegnet vingårdens profil og har gjort det med sikker hånd. Man har fra første færd valgt, at det er basisvinen – Estate-vinen - der rummer den højeste kvalitet. I modsætning til mange af de andre af områdets topavlere markedsfører man ikke specialcuvéer eller enkeltmarksvine som værende ejendommens mest prestigiøse. Nej, en Spottswoode Cabernet Sauvignon er og bliver en Spottswoode Cabernet Sauvignon. Et sympatisk og letfatteligt princip, der har affødt stribevis af topratings. Eksempelvis Hos Robert Parker, hvor Spottswoode til dato har scoret de uopnåelige 100 point hele fem gange, mens man i fire andre tilfælde har måttet ”nøjes” med 99 point. Godt gået.

Man har da også hele 24 forskellige parceller at vælge vine fra, så man inddrager kun de absolut bedste i det endelige blend til selve Spottswoode Cabernet Sauvignon. I 2006 tog man endnu et vigtigt skridt for at sikre den højest mulige kvalitet:  Man ansatte Aron Weinkauf, der i dag både er Wine Maker og samtidig står for driften af vinmarkerne, Det har man bestemt ikke fortrudt, for ikke blot er kvaliteten konstant tårnhøj og fortsat stigende, men den er også bemærkelsesværdig stabil - selv i de mere vanskelige år.