SMAGEKASSE MED 12 FL. ROSÉ

1.788,00

1.395,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

Inkl. moms: 1.116,00

Vintype Volume
Smagekasse Smagekasse

Smagekassen med 4 forskellige Rosé vine fra indeholder 12 flasker spændende flasker Rosé

3 fl. Pink Pegau fra Chateau Pegau 2019
Glem alt om saftevandsstilen, der præger alt for meget rosé. Winemaker Laurence Férauds rosé kommer med kompleksitet, kant og personlighed i en grad, så selv Robert Parker letter på hatten.
Vi taler om 100% Cinsault fra stokke der er mellem 35 og 60 år gamle. Så der er både saft og kraft her.
Farven beskrives bedst som laksefarvet og duften kommer med mere, end man normalt oplever fra rosé. Her er både pære, jordbær, ribs og strejf af Provence-krydderier. Den friske smag byder især på jordbær og grapefrugt og har en fin, mineralsk finish, der giver mindelser om stilen fra Bandol.
Husk ikke at drikke den for kold! Hold den på 12 grader, så du ikke går glip af alt det gode, den kommer med

3 fl. La Sangliere Speciale Côtes du Provence 2018
Klassisk rosévin som har hele Provence-roséstilen på en og samme tid, både når det gælder friske, umiddelbare, drikkeklare, delikate rosévine men bestemt også det 'rigtige' udtryk. Rosévinen er smuk og lys i farven, som vinene fra Provence altid er - her mere mod det lyserøde mere end orange, hvilket også antyder at denne Rosé fremstår mere frugtig. Frisk og blød i smagen og med vedvarende og lang eftersmag. Det samlede indtryk er fersken, abrikos, melon og lyse urter. En fremragende Rosé som kan nydes både med og uden mad....

Denne smukke lyse rosévin er holdt på neutrale tanke gennem hele vinificeringen for at bevare mest mulig frugt og elegance i den færdige vin.
Domaine de La Sangliere leverer det klassiske udtryk for Rosé vine fra Provence. Produktionsmetoden er klassisk og der dyrkes med respekt for naturen og naturligvis med organisk tilgang. Ejendommen nyder godt af daglig havbrise som også sikrer stabilt klima i vinterhalvåret.

3 fl. Thierre-Merlin Cherrier Sancerre Rosé 2018
En af de flotteste Roséer som kommer ud af Sancerre er denne Rosé fra Thierry Merlin Cherrier. Mængderne er desværre yderst begrænsede men kvaliteten helt i top, hvor jordbær, hindbær, havsalt og lyse mandler giver en flot helhed. På tungen er vinen frisk og sprød og i flot balance med delikat frugtsyre. I eftersmagen finder du ingefær, fersken, merlon, jordbær og Sancerres fantastiske mineralitet.

Bag Merlin-Cherrier står Thierry Merlin. Domainet ligger i en lille by i nærheden af byen Sancerre. I Be har man de to forskellige hovedtyper af jordbund. Caillottes - Oxford kalk - er en stenet kalktype med ler og mergel, der giver parfumerede, elegante vine. Terres Blanches- Kimmeridge kalk - samme jordtype som i Chablis, giver frugtige og fyldige vine med et langt liv. Merlin-Cherrier har 12 ha med Sauvignon Blanc og 2 ha med Pinot Noir og Thierry Merlin er fjerde generation, der dyrker vin på ejendommen.

3 fl. Weingut Becker - Petit Rosé 2018
Forfriskende Rosé båret af Pinot Noir med god balance mellem frugt og syre. Her er ingen grund til at vente.....frem med glasset. Friedrich Becker hører hjemme i den sydlige del af Pfalz hvor han de sidste 40 år kontinuerligt har løftet kvaliteten af hans vine, således at de idag fremstår som den ubetingede top af tysk vin.

Pioner, eventyrlysten, ambitiøs og ligefrem kontroversiel. Friedrich Becker Sr. var med i første bølge af den tyske pinot noir-genfødsel og flyttede prestigedruen helt op på siden af riesling i det germanske druehierarki. Far og søn, begge Friedrich, har justeret stilen og holder sig fortsat blandt Tysklands fremmeste pinot-noir-fortolkere. Deres marker ved Schweigen i det allerdybeste Pfalz er grænseland, både symbolsk og reelt, placeret på tværs af den tysk-franske grænse og stilistisk i tydelig burgundisk retning. Becker har 80 % af sine marker på Alsace-siden af grænsen. Topvinen St. Paul fra en historisk cisterciensergrundlagt spätburgundervinmark blev genskabt med ihærdig håndkraft i 2000, men Friedrich Becker Jr. har på det seneste også rykket riesling til toppen af Schweigens vinhimmel med den vindkølede Sonnenberg-marks solide kalkstensbund som mineralitetsskaber.

Hans røde vine er blevet kaldt Tysklands svar på Clos de Vougeot og den anerkendte vinguide Gault Millau konkluderer kort, at dette er vin i verdensklasse og har fire år i træk haft Beckers vin som den bedste i Tyskland.