Sheridan Vineyard La Belle Blonde Chardonnay 2015

259,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 12 stk. 149,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 1624
259,00 Inkl. moms:
12 1624
259,00 Inkl. moms:
149,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Hvid Washington Columbia Valley Sheridan Vineyard 2015 Yakima Valley 75CL
89 Robert Parker

Kraftfuld og yderst charmerende Chardonnay fra winemaker Scott Greers egne marker i Yakima Valley. Stilen er tro mod sit amerikanske pas og leder tankerne hen på en muskuløs V8-motor, der prompte kalder smil frem på læben.

Efter presning og fermentering har Greer ladet vinen modne hele 18 måneder på franske egefade, hvoraf 40% var helt nye. Vinen er ufiltreret og har kun gennemgået en meget let klaring. 

Farven er flot gylden og kommer med en gavmild aroma af bagte æbler, hvide pærer, nødder og sød vanilje. Smagen lægger som sagt ikke fingre imellem og kommer med moden ananas, saftig pære, æbletærte, brunet smør, vanilje og lette strejf af kamille. En fin syre sørger for at det hele ikke løber løbsk. Velkomponeret Chardonnay der vil noget.

Robert Parker
Sporting a medium-gold color, the 2015 La Belle Blonde Chardonnay is a rich, full-flavored effort that gives up plenty of poached pear and butter apple notes in its medium to full-bodied, creamy, rounded style. It picks up subtle floral and toasted nut characteristics with time in the glass and is going to pair nicely with heartier food. 
 

”Min ambition er, at når jeg ser folk drikke min vin, så nyder de den”. Ordene kommer fra Scott Greer, som grundlagde Sheridan Vineyards på en bakketop i Yakima Valley, Washington State, tilbage i 1996. Vi kan berolige Scott med, at alle uden tvivl nyder hans vin, da den år efter år scorer top ratings fra verdens førende vinanmeldere. Og den bliver helt sikkert også nydt ekstra meget, som er forbløffende lav i forhold til den kvalitet Scott Greer leverer.

Han er noget så sjældent som autodidakt winemaker og en fyr, der bestemt ikke gør et stort nummer ud af sig selv. Vinen er hans liv og han trives ifølge ham selv allerbedst, når han går ude blandt sine vinstokke. Det gør han så seks dage om ugen året rundt og plejer stokkene efter de seneste bæredygtige principper. På sine marker dyrker han primært Cabernet Sauvignon, der spiller hovedrollen i de fleste af hans vine. Scott er klart inspireret af Bordeaux, så der er også stokke med Cabernet Franc og Merlot, der indgår i hans blends Mystique og L’Orage. Sidstnævnte hed egentlig fra start Red Blend lige indtil en haglstorm tilbage i 2001 ødelagde 97% af frugten. Herefter omdøbte Scott vinen til L’Orage (stormen på fransk). Sheridan kommer også med en hvid, der på absolut ingen måde er inspireret af Bordeaux. Det er en fuldfed Chardonnay i den typiske amerikanske stil, der er alt andet end afdæmpet. 

Vi har haft fornøjelsen af Sheridans vine i nogle år nu og de bliver bare ved med at imponere. Og så skal man lige tage med, at stokkene er relativt unge og manden bag det hele har lært sig selv alt. Med det i baghovedet er det meget svært ikke at finde det helt brede smil frem … også hvis nu Scott Greer lige gik forbi.