Rippon 'Rippon' Mature Vine Riesling 2019 75CL

229,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 12 stk. 179,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 5709
229,00 Inkl. moms:
6 5709
229,00 Inkl. moms:
199,00 Inkl. moms:
12 5709
229,00 Inkl. moms:
179,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Volume
New Zealand Hvid Central Otago Rippon 2019 75CL
94+ Robert Paker
95 James Suckling
93 Vinous

Et klokkeklart must try for Riesling-fans…! Helt oppe i toppen af Riesling fra New Zealand … og vi vover det ene øje og tilføjer resten af verden. Sommeren 2019 på Rippon’s Vineyard var varmere end normalt, hvilket har givet vinen lidt ekstra pondus uden at sætte dens uforlignelige renhed og balance over styr. 

Druerne blev håndplukkede, grundigt sorteret og presset i hele klaser. Modnet i rustfri ståltank. Ingen tilsætning af gær eller noget andet – biodynamisk til fingerspidserne.Duften er super elegant og kommer med bagte citroner, tropiske frugter, grapefrugt, grønne æbler, forårsblomster og det umiskendelige lette strejf af petroleum. Den nærmest endeløse smag stepper over i citrus, fersken, mandarin og tropiske frugter – for bare at nævne de primære indtryk. Mega blæret Riesling, som er en fest allerede nu, men har 10-15 år mere i sig.

Robert Parker
Lighter and livelier than the 2018 (a warmer vintage, which weighed in a full percent higher in finished alcohol by volume), Rippon's 2019 Mature Vine Riesling strikes a winning balance between fresh green apple, tangy citrus and spring-like florals. It's medium-bodied (12% alcohol) and almost dry, with great concentration and length. Classically built, it should age well for over a decade.

James Suckling
Bracing minerals, sliced pears and apples, wet stones and a gently floral edge here. So pure and fresh. The palate has a succulent, powerfully aligned drive of fresh apple and pear flavors with a mouthwateringly fresh stream of acidity. More citrusy at the finish. From biodynamically grown grapes.

I følge flere af verdens førende vinanmeldere, så kommer nogle af New Zealands absolutte bedste vine fra Rippon Winery, der ligger ved Lake Wanaka i Central Otago. Det var der ellers ikke mange, der troede på, ville ske, da Rolfe og Lois Mills satte de første vinstokke på den gamle familiegård tilbage i 1970’erne. Ret beset var det vel kun Rolfe og Lois, der havde tiltro til projektet, men det viste sig, at de havde fat i noget.

I 1982 tilplantede de for alvor deres marker – hovedsagligt med Pinot Noir - og i 1988 kom så den første kommercielle årgang. Den var alt andet end tosset og niveauet steg stille og roligt i årene efter i takt med at stokkene blev ældre og know-how’et større. I 2002 kom parrets søn Nick tilbage efter 4 års vinstudier i Bourgogne, hvor han blandt andet arbejdede hos Domaine Jean-Jacques Confuron, Domaine de la Romanee-Conti og Domaine Albert Mann. Nick Mills trådte ind i familieforetagendet som winemaker – en rolle han stadig besidder den dag i dag sammen med konen Jo. Og det er ikke mindst deres fortjeneste, at Rippon har taget det sidste skridt helt op i toppen af new zealandsk vin.

Familien Mills sværger til de biodynamiske principper, så der bliver ikke sprøjtet med gift for at holde skadedyr, ukrudt eller svampe væk fra de 15 hektar marker. De er i dag beplantet med Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Riesling plus Gewürztraminer, der alle trives perfekt i den skifferholdige jord og med den kølige brise fra Lake Wanaka. 

Rippons Pinot Noir vine er fortrinsvis enkeltmarksvine, som udtrykker de forskelle der er i markernes placering i forhold til solen og Lake Wanaka. Super interessante vine med masser af dybde og kompleksitet. Vi har fået tre af dem hjem sammen med Rippons Sauvignon Blanc og Riesling. Man må bare tage hatten af for familien Mills. En ting er at kaste sig ud i et projekt, som de fleste fra start kalder dødsdømt. Noget andet er så, at komme med en kvalitet, der ligger helt oppe i toppen og som flere i Bourgogne-producenter ville give deres højre hånd for. Smag selv hvorfor!