Rippon "Emma's Block" Mature Vine Pinot Noir 2017 75CL

549,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Producent Årgang Volume
New Zealand Rød Central Otago Rippon 2017 75CL
96 James Suckling

En my mere feminin i udtrykket end de andre Pinot Noir vine fra Rippon. Druerne kommer fra en særlig parcel på Rippons marker – Emma’s Block – hvor jorden har et højt indhold af ler plus skifer og hvor Lake Wanaka ligger mod øst. Stokkene er nogle af de første, der er plantet i hele regionen, så der er både kompleksitet og dybde at glæde sig til her.

Farven er en anelse lysere i kanten her og ”Emma’s Block” virker også en smule mere åben end de andre familiemedlemmer. Duften starter især billeder af hindbær og kirsebær sammen med timian, violer og antydningen af peber. I munden træder frugten tydelig frem og der er antydning af kanter – kun fløjl af den rare slags.

Vi vil klart anbefale, at du drikker den her først af vores tre Rippon Pinot Noir. Men ingen stress. Ifølge winemaker Nick Mills har den stadig et stort udviklingspotentiale, hvis man altså har tålmodigheden.   

James Suckling 96P
This east-facing block is unique, in that it has clay laced through the schist gravels and produces a slightly fleshier style of pinot. Aromas of spiced red and dark cherries, forest leaves, dark pepper, some oak spice and the savory, dry-stone notes of schist. The palate has very silky, smooth-honed texture and a long, focused run of fine tannin. Darker-cherry flavors sit fresh at the finish. Drink or hold.

I følge flere af verdens førende vinanmeldere, så kommer nogle af New Zealands absolutte bedste vine fra Rippon Winery, der ligger ved Lake Wanaka i Central Otago. Det var der ellers ikke mange, der troede på, ville ske, da Rolfe og Lois Mills satte de første vinstokke på den gamle familiegård tilbage i 1970’erne. Ret beset var det vel kun Rolfe og Lois, der havde tiltro til projektet, men det viste sig, at de havde fat i noget.

I 1982 tilplantede de for alvor deres marker – hovedsagligt med Pinot Noir - og i 1988 kom så den første kommercielle årgang. Den var alt andet end tosset og niveauet steg stille og roligt i årene efter i takt med at stokkene blev ældre og know-how’et større. I 2002 kom parrets søn Nick tilbage efter 4 års vinstudier i Bourgogne, hvor han blandt andet arbejdede hos Domaine Jean-Jacques Confuron, Domaine de la Romanee-Conti og Domaine Albert Mann. Nick Mills trådte ind i familieforetagendet som winemaker – en rolle han stadig besidder den dag i dag sammen med konen Jo. Og det er ikke mindst deres fortjeneste, at Rippon har taget det sidste skridt helt op i toppen af new zealandsk vin.

Familien Mills sværger til de biodynamiske principper, så der bliver ikke sprøjtet med gift for at holde skadedyr, ukrudt eller svampe væk fra de 15 hektar marker. De er i dag beplantet med Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Riesling plus Gewürztraminer, der alle trives perfekt i den skifferholdige jord og med den kølige brise fra Lake Wanaka. 

Rippons Pinot Noir vine er fortrinsvis enkeltmarksvine, som udtrykker de forskelle der er i markernes placering i forhold til solen og Lake Wanaka. Super interessante vine med masser af dybde og kompleksitet. Vi har fået tre af dem hjem sammen med Rippons Sauvignon Blanc og Riesling. Man må bare tage hatten af for familien Mills. En ting er at kaste sig ud i et projekt, som de fleste fra start kalder dødsdømt. Noget andet er så, at komme med en kvalitet, der ligger helt oppe i toppen og som flere i Bourgogne-producenter ville give deres højre hånd for. Smag selv hvorfor!