Ridge Vineyards Smagekasse VALUE (12 FL)

5.334,00

4.195,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: Ikke på lager

Land Vintype Region Producent Volume
USA Smagekasse California Ridge Vineyards Smagekasse

VALUE Smagekassen fra Ridge er en inspirerende rejse igennem 5 verdensklassevine med imponerende ratings....12 flasker ialt

  • 1 fl Chardonnay Estate 2019 (95P af Jeb Dunnuck)
  • 4 fl Zinfandel East Bench 2019 (95 af Jeb Dunnuck og 94P af James Suckling)
  • 3 fl Geyserville 2019 (94P af James Suckling)
  • 3 fl Lytton Springs 2019 (95P af Jeb Dunnuck og 95P af Wine Enthusiast)
  • 1 fl Cabernet Sauvignon Estate 2018 (94P af Wine Enthusiast og 94P af James Suckling)

Ridge er et af de helt store navne i amerikansk vinindustri med rødder helt tilbage i 1885, hvor doktor Osea Perrone købte et landområde på ryggen af Monte Bello i Santa Cruz Mountains. Her plantede han vinstokke og byggede en vingård, der producerede sin første årgang i 1892.

Ikke for at negligere Osea Perrones betydning, men det var først da Paul Draper ankom til Ridge, at tingene begyndte at gro. Draper var uddannet filosof, men havde en del praktisk erfaring som vinbonde og wine maker fra Chile, hvor han havde løftet flere vingårde til nye højder. Draper forbedrede arbejdet i marken markant og fik moderniseret den gamle vingård og produktionsfacilitet. Og resultaterne skulle man ikke vente længe på.

Drapers betydning for californisk Zinfandel kan dårligt undervurderes og hans Geyserville og Lytton Springs har begge ikonisk status inden for californisk vin. Men det helt store flagskib er hans Bordeaux blend Monte Bello, som brød igennem på den verdensberømte Paris-smagning tilbage i 1976. Her nåede Monte Bello 1971 op i top-5 og var med til at ryste vinverdenen i sin grundvold.

Udviklingen har aldrig stået stille hos Ridge og Paul Draper. Der er blevet udvidet og nye varianter af vine er kommet til – altid med høje krav om kvalitet. Samme høje krav bliver der stillet til dyrkningen af druer, som i dag foregår efter økologiske metoder.

Draper gik på pension som 80-årig i 2016 og i dag er det winemaker Eric Baugher, som styrer løjerne. Når man ser ratings på de årgange Baugher har haft ansvaret for, må man bare sige, at han i den grad er en værdig arvtager. Osea Perrone ville have klappet i sine hænder og løftet på glasset.