Quilceda Creek Palengat Red 2014

1.295,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød Washington Quilceda Creek 2014 Columbia Valley 75CL
96 Robert Parker

Altid en dyb aromatisk og fløjlsblød fuldtræffer fra winemaker Paul Golitzin. Druerne er 97% Cabernet Sauvignon fra Champoux og Mach One Vineyards i Horse Heaven Hills AVA … og så lige et pift Cabernet Franc fra Palengat Vineyard.

Der bliver ikke sparet på noget her. Høstarbejde og sortering ved omhyggelig håndkraft. Alene nye egefade til modningen, som får lov til at vare i hele 20 måneder. Ud kommer en intens og super balanceret vin, der har taget anmelderne med storm lige siden første årgang i 2006.

Den dybe, mørke farve lukker op for en fantastisk duft af blåbær, mørke kirsebær og blommer, valnødder, violer, ingefær, blyant og chokolade. Den kraftige men fløjlsbløde smag lader den mørke frugt fra duften få frit spil på en måde, man ikke lige glemmer med det første. Høj klasse og med et langt blændende liv foran sig.

Robert Parker 96P
A blend of 73% Cabernet Sauvignon, 18% Merlot, 9% Cabernet Franc, the sensational 2014 Palengat Vineyard is loaded with notions of chocolate covered plums, licorice, roasted herbs, and graphite/lead pencil shavings. Up there with the of the top vintages of the cuvee, this full-bodied, rounded and hedonistic 2014 shines in the vintage, has no hard edges, gorgeous purity, and plenty of ripe, sweet tannin. It’s a serious mouthful of a Cabernet and will drink nicely for 10-15 years.

This is a sensational vintage from Quilceda's Paul and Alex Golitzin! Both the classic Columbia Valley Cabernet and the Galitzine Vineyard are sheer perfection, and the Palengat release is also just about as good as it gets. These are incredible wines that offer everything you could want from Washington State Cabernet Sauvignon, and readers owe it to themselves to try these wines!

Når man 10 gange på kun 17 år har scoret de magiske 100 points hos verdens førende vinanmeldere, så er man i besiddelse af et meget sjældent talent. Et sådan er Paul Golitzin, der er President & Director of winemaking hos Quilceda i Washington State. Han er søn af grundlæggeren Alex Golitzin, der startede eventyret tilbage i 1978. Men det var da Paul tog over, at tingene fik det sidste skub helt derop, hvor Robert Parker udråbte dem til at være den bedste Cabernet Sauvignon producent fra Washington State. Og der er godt nok nogle alvorlige nogle af vælge iblandt.

En del af forklaringen på Quilcedas skyhøje niveau ligger også i det faktum, at man ikke går på kompromis med noget som helst. Quilcedas vinmarker i Colombia Valley bliver passet og plejet minutiøst med største respekt for naturen. Produktionsanlægget er state-of-the-art. Og der bruges ene og alene nye franske egefade til modningen af alle vinene. Men klart den største del af æren tilfalder Paul Golitzins uomtvistelige know-how.

Quilceda kommer med en ren Cabernet Sauvignon, som er det helt store slagnummer. Dertil kommer blends, hvor rundt 95% igen er Cabernet Sauvignon. Men trods den minimale andel af henholdsvis Merlot og Cabernet Franc, er der alligevel smagbar forskel i udtrykket. Alle vinene fra Quilceda ligger dog og roder omkring de 95-100 points, så der bliver leveret over hele linien.

Vi har hjemtaget mere eller mindre hele Quilcedas line-up. Mængderne er dog ikke enorme, så vent ikke for længe, hvis du vil have fingre i toppen af Washington State. Til gengæld kan du tage dig god tid i forhold til at nyde dem. Det er vine skabt til et langt, stolt liv … helt på niveau med det bedste fra Napa Valley.