Pichon-Longueville Comtesse 1989

2.195,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Producent Årgang Distrikt Volume
Frankrig Rød Bordeaux Château Pichon-Longueville CdL 1989 Pauillac 75CL
96 Robert Parker
Vinous 95

Robert Parker
Both the 1989 and 1990 vintages exhibit opaque, dense purple colors that suggest massive wines of considerable extraction and richness. The dense, full-bodied 1989 is brilliantly made with huge, smoky, chocolatey, cassis aromas intermingled with scents of toasty oak. Well-layered, with a sweet inner-core of fruit, this awesomely endowed, backward, tannic, prodigious 1989 needs another 5-6 years of cellaring; it should last for three decades or more. It is unquestionably a great Pichon-Longueville.

Stephen Tanzer
The second part of this tasting kicks off with the 1989. Off the charts aromatic intensity, silky tannins and exceptional finesse give the 1989 much of its considerable allure. Crushed flowers, sweet red fruit, tobacco, cedar and incense are some of the many notes that waft from the glass, but it is the wine’s textural finesse that elevates it into the realm of the profound. Wonderfully alive and delineated in every way, the 1989 is one of many highlights on this magical afternoon.

Da Baron Joseph de Pichon Longueville 1850 lå på sit dødsleje, 90 år gammel og efter næsten 70 år i spidsen for slottet, delte han sit vinslot i fem dele, en til hver af sine fem børn som et resultat af Napoleons arvelov. Siden det blev grundlagt i 1689, havde det været én ejendom, men i årene umiddelbart efter Baronens død, valgte børnene at splitte ejendommen. De tre døtres del blev til Pichon Longueville Comtesse og de to brødres blev til Pichon Longueville Baron.
Pichon Longueville Comtesse blev drevet af Virginie Pichon Longueville, og det var hendes ægteskab med greve Henri de Lalande, der føjede ”de Lalande” til navnet. Det var også Virginie, der byggede slottet allerede i 1841, hvor hun ejede land midt mellem Château Latours vinmarker.
Sammen med resten af Bordeaux fik slottet et opsving med 1855-klassifikationen, hvor slottet fik status som 2. Cru. Pichon Comtesse blev i familien indtil 1925, hvor en ny familie, Miaihe, købte det. I deres tid, særligt under direktion af May Elaine de Lencquesaing, blev det løftet til storhed gennem omfattende renoveringer. Hun overtog i 1978 og flyttede tilbage på slottet, hvor ingen havde boet siden 1881, da Virginie døde. En anden af hendes utrolige bedrifter var forøgelsen af vinmarksarealet fra 40 ha til over 80 ha, og slottets ”Grand Vin” fik de magiske 100 point af Robert Parker i 1982 under hendes direktion, og som resultat af hendes ihærdighed.
I 2007 solgte Mme Lencquesaing slottet til familien Rouzaud, som blandt andet også ejer Louis Roederer. Igen blev der investeret kraftigt i en spritny 3-etagers kælder, og der blev indkøbt adskillige nye tanke, så hver parcel kan vinificeres separat. Sammensætningen i markerne blev desuden ændret, hvilket har været en markant forandring. Tidligere udgjorde Merlot ca. 35% af beplantningerne, ret usædvanligt i Pauillac, og den nye sammensætning er mere klassisk for appellationen med mere Cabernet Sauvignon (65%) og derudover 25% Merlot, 7% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. Pichon Comtesse har 102 hektar vinmarker i en privilegeret beliggenhed, et stenkast fra Gironde-mundingen, i den sydlige del af Pauillac-appellationen. Bestående af mere end 100 vinmarker, giver Pichon Comtesse sin ære til stjernedruesorten Médoc, Cabernet-Sauvignon, sammen med de andre symbolske Bordeaux-varianter: Merlot, samt Cabernet franc og Petit Verdot. Vinmarkerne ligger på dybe grusjorde tæt på Gironde og med Château Latour som direkte nabo. Interessant nok ejer slottet også 11 ha i St Julien, som slottet af historiske årsager må vinificere som Pauillac. Druematerialet herfra bruges både i husets Grand Vin og Vin de Seconde. I andenvinen bruges der typisk 40-45% Merlot, mens førstevinen som regel er tæt på at afspejle sammensætningen på slottets marker.
Mange steder står den omtalt som voluptuous og den direkte oversættelse af det ord er ”vellystig”. Vinen har et feminint udtryk, og den er kendt for sin silkebløde, runde pro, som står i kontrast til andre af Medoc-halvøens mere tanniske og stramme vine. Ofte er den også meget aromatisk, nærmest oral og parfumeret, men ikke pågående. Blot forførende og uden at gå på kompromis med de karakteristiske toner af cigarkasse, blyant og sågar trøfler.
Vinene fra slottet skuffer aldrig, hvad end der er tale om førstevinen eller andenvinen. Andenvinen er typisk en anelse lettere og mere luftig med knap så stor koncentration, men det er stadig en fænomenal vin, også i de årgange, der sædvanligvis omtales som generelt svage i Bordeaux.