Perrier-Jouët Blason Rosé Brut Champagne gaveæske - leveret med 2 originale glas.

599,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Producent Årgang Distrikt Volume
Frankrig Rosé Champagne Perrier-Jouët NV Epernay 75CL
93 james Suckling

James Suckling 93P
A fruity rosé Champagne, yet it remains very vinous, with strawberry, strawberry tart and light pie crust. Full body with density, yet also freshness and energy. Plenty of flavor.

Blason Rosé bliver lavet som en assemblage Rosé hvor der tilsættes still rødvin til hvidvinen inden lagring. Champagnen bliver lavet på et blend af 50% Pinot Noir, 25% Pinot Meunier samt 25% Chardonnay.
Man benytter 100% malolaktisk gæring for at Champagnen skal fremstå 'drikkevenlig' men samtidig med god friskhed.

Her kommer flasken sammen med 2 flotte Perrier-Jouet glas (bemærk at glassene ikke er pakket sammen med flasken)

Om huset:
Pierre-Nicolas Perrier og Rose-Adélaïde Jouët delte en kærlighed til naturen og kunsten. Hun var en kultiveret ung kvinde fra en normannisk købmandsfamilie; han en mesterlig vinbonde og botaniker. Et år efter deres bryllup grundlagde de i 1811 Maison Perrier-Jouët: født af deres ønske om at skabe et Champagnehus der skilte sig ud.

Deres passion for kunst, natur og champagne er gået i arv gennem generationerne. Deres søn Charles Perrier, en botaniker som sin far, overtog huset i 1848. Familiens filosofi om kreativ frihed og en utraditionel iagttagelse af naturen er iboende i champagnens historie. Disse værdier former Champagnehuset den dag i dag, og udtrykkes bedst af det emblematiske anemonemotiv, som Emile Gallé designede til huset i 1902, og som pryder flere af deres flasker.

I dag ejes huset af Pernod Ricard, der har sat de tidligere dyder i højsædet igen. I 2020 blev Séverine Frerson den ottende kældermester, og første kvinde i denne stilling hos Perrier-Jouët.

Tro mod filosofien fra dets grundlæggere, som var kendt for deres progressive syn på naturlig vindyrkning, har Perrier-Jouët forpligtet sig til en miljømæssig ansvarlig forvaltning af sine Champagne-vinmarker. Perrier-Jouët-husets vinmarker har certifikatet ”Sustainable Viticulture in Champagne”, for bæredygtig dyrkning af regionens tre vigtigste druesorter: Chardonnay, Pinot Noir og Meunier. I 2016 blev Perrier-Jouët champagnevinmarkerne tildelt Frankrigs bedste miljøcertificering, HVE, for deres biodiversitet og økologiske standarder.