Peay Vineyards Sonoma Coast Pinot Noir 2018

375,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 12 stk. 319,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 5763
375,00 Inkl. moms:
6 5763
375,00 Inkl. moms:
359,00 Inkl. moms:
12 5763
375,00 Inkl. moms:
319,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød California North Coast Peay Vineyards 2018 Sonoma County 75CL
93 Vinous
★★★★ Søren Frank

Den mest blærede entry-level Pinot Noir længe set og smagt. Peay Sonoma Coast er skruet sammen af de fleste af de 15 forskellige kloner Nick Peay og Vanessa Wong har plantet på Peay Vineyard. Præcis hvor mange kloner og præcis hvor meget ny eg, der er blevet brugt, går de ikke så meget op i. Hele fokus ligger på at give en dyb introduktion til Pinot Noir fra Peay … og den intro holder godt nok høj klasse!

I næsen finder du krydret ingefærbrød, tobaksblade sammen med hindbær, jordbær og kirsebær. I munden dominerer hindbær, hibiscus, herbes de Provence, kaffe og en anelse salt – det hele i perfekt harmoni, som ender ud i en lang finish.

Mega elegant stil og nede i 13,4% alkohol – så det er langtfra en håndgranat. 

Vinous
The 2018 Pinot Noir (Sonoma Coast) is a stellar appellation-level wine from Peay. Sweet red cherry, red plum, blood orange, mint and exotic spice notes infuse the 2018 with striking layers of nuance. The Sonoma Coast Pinot, all from the estate, really overdelivers within its peer group, and outside too. It is such a gorgeous and alluring wine.

I det nordlige område af West Sonoma Coast 6 kilometer fra Stillehavskysten er klimaet ganske køligt og terrænet ganske bakket. Men det er blændende omgivelser, hvis man vil dyrke især Pinot Noir og Chardonnay … hvilket ægteparret Nick Peay og Vanessa Wong vidste alt om, da de i 1995 var på udkig efter det helt rigtige sted til deres egen vingård.  Wong var på det tidspunkt hos Peter Michael Winery og havde også været hos Domaine Jean Gros i Bourgogne.

Med solbriller og geologiske kort kørte de i dagevis rundt i West Sonoma Coast. Her faldt de på et tidspunkt over en bakketop, som lå perfekt i forhold til sol, vind og vand. Og på den bakketop ligger i dag deres 51 acre store vinmark, som især er beplantet med kloner af Pinot Noir og Chardonnay.

Der produceres organisk, der benyttes bio-diesel og solenergi på gården … og det meste sker ved håndkraft. Også derfor er mængderne små – ofte under 100 kasser pr. vin. Til gengæld er kvaliteten i helt i top. Vi har fået næverne i deres bedste Pinot Noir og Chardonnay, som man bare må lette på låget over. Vinhåndværk når det er bedst.