Peay Vineyards Pomarium Estate Pinot Noir 2014

549,00 399,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød California North Coast Peay Vineyards 2014 Solano County 75CL
93 Vinous

Mørk og maskulin Pinot Noir skabt på forskellige kloner plantet på Peay Vineyards egen mark. Winemakers og ægtepar Nick Peay og Vanessa Wong har her skabt en fantastisk vin med masser af dybde og intensitet – langt fra det udtryk Pinot Noir ofte kan have i andre steder i verden.

I glasset fremstår vinen rubinrød og når næsen møder glasset meldes der om mørke kirsebær, japanske blommer, grøn te, blomster og vanilje. Smagen er bredskuldret domineret af mørke bær, blodappelsin, hindbær, jord, tjære og krydret stilk skønt forenet i en lang finish med silkebløde tanniner.

Glem alt om Pinot Noir i sarte blonder – her taler vi slidte jeans, boots og et hjerteligt, fast håndtryk.

Vinous 93P
One of the highlights in this range, the 2014 Pinot Noir Estate Pomarium is a striking, inward wine. Whereas the Ama is overt, the Pomarium is introspective. Hints of menthol, cloves, licorice and cedar infuse a core of dark stone fruits. Medium in body, with deceptive power and plenty of underlying structure, the 2014 should drink nicely for many years to come.

I det nordlige område af West Sonoma Coast 6 kilometer fra Stillehavskysten er klimaet ganske køligt og terrænet ganske bakket. Men det er blændende omgivelser, hvis man vil dyrke især Pinot Noir og Chardonnay … hvilket ægteparret Nick Peay og Vanessa Wong vidste alt om, da de i 1995 var på udkig efter det helt rigtige sted til deres egen vingård.  Wong var på det tidspunkt hos Peter Michael Winery og havde også været hos Domaine Jean Gros i Bourgogne.

Med solbriller og geologiske kort kørte de i dagevis rundt i West Sonoma Coast. Her faldt de på et tidspunkt over en bakketop, som lå perfekt i forhold til sol, vind og vand. Og på den bakketop ligger i dag deres 51 acre store vinmark, som især er beplantet med kloner af Pinot Noir og Chardonnay.

Der produceres organisk, der benyttes bio-diesel og solenergi på gården … og det meste sker ved håndkraft. Også derfor er mængderne små – ofte under 100 kasser pr. vin. Til gengæld er kvaliteten i helt i top. Vi har fået næverne i deres bedste Pinot Noir og Chardonnay, som man bare må lette på låget over. Vinhåndværk når det er bedst.