Peay Vineyards Estate Chardonnay 2015

499,00 399,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: Ikke på lager

Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Hvid California North Valley Peay Vineyards 2015 Sonoma County 75CL
95 Vinous

Winemaker Vanessa Wong har en fortid hos Jean Gros i Bourgogne, hvilket kommer til udtryk i Peay Estate Chardonnay. For hvor californisk chardonnay meget ofte er vine med masser af fedme og fad, holder Vanessa Wong sig ovre i en mere burgundisk stil, hvor mineralitet og renhed er mere i højsædet.

Estate Chardonnay giver klare mindelser om Meursault af den friskere slags. Duften domineres af fennikel, citrongræs, lime, citrontimian, grønne bananer og røg. Ikke noget smør her! Smagen er nærmest en eksakt gengivelse af den aromatiske duft, men suppleres på ypperlig vis af citronmarengs, hvid peber, våd sten og pære. Masser af dybde. Masser af finesse. Og en anden stil end du ellers oplever fra den del af verden.

Nyd den nu eller glæd dig til den om 7-8 år. Det er helt op til dig.

Vinous 95P
The 2015 Chardonnay Estate is laced with the essence of slate, stone fruit, mint and white pepper. Bright, sculpted and nuanced, the 2015 screams with class. The 2015 deftly manages to be rich and intense, but not at all heavy. A hint of reduction adds nuance without being overpowering.

I det nordlige område af West Sonoma Coast 6 kilometer fra Stillehavskysten er klimaet ganske køligt og terrænet ganske bakket. Men det er blændende omgivelser, hvis man vil dyrke især Pinot Noir og Chardonnay … hvilket ægteparret Nick Peay og Vanessa Wong vidste alt om, da de i 1995 var på udkig efter det helt rigtige sted til deres egen vingård.  Wong var på det tidspunkt hos Peter Michael Winery og havde også været hos Domaine Jean Gros i Bourgogne.

Med solbriller og geologiske kort kørte de i dagevis rundt i West Sonoma Coast. Her faldt de på et tidspunkt over en bakketop, som lå perfekt i forhold til sol, vind og vand. Og på den bakketop ligger i dag deres 51 acre store vinmark, som især er beplantet med kloner af Pinot Noir og Chardonnay.

Der produceres organisk, der benyttes bio-diesel og solenergi på gården … og det meste sker ved håndkraft. Også derfor er mængderne små – ofte under 100 kasser pr. vin. Til gengæld er kvaliteten i helt i top. Vi har fået næverne i deres bedste Pinot Noir og Chardonnay, som man bare må lette på låget over. Vinhåndværk når det er bedst.