Det skal være sjovt!

Vin skal sprede glæde. Og jo bedre vinen er, jo større glæde spreder den.

Hos FineWines har vi derfor valgt at samle en lang række af verdens bedste vine – både dem som er bedst til prisen, dem som bare er bedst og dem der står på de fleste vintossers ‘bucket list’.

Jeg har selv været vintosse siden mine unge år, hvor jeg som aktiehandler var meget ude at spise med kunder. Her opdagede jeg, hvor fantastisk vin kunne være. En helt ny verden åbnede sig for mig, og det mundede ud i en passion, som bare blev større med tiden. I 2012 valgte jeg at kaste mig over vinen på fuldtid og startede FineWines. Siden begyndelsen har jeg brugt meget tid på at rejse rundt og besøge de producenter, vi forhandler. Det er en forrygende blanding af stærkt passionerede mennesker med hver deres historie og måde at gøre tingene på. Der er ingen facitliste, når det kommer til vin – det er det vigtigste, jeg har lært af dem. Det handler om din egen smag, ikke andres. Din smag kan udvikle sig over tid, hvilket kun er naturligt, men vær altid ærlig omkring, hvad du kan lide - så bliver det hele meget sjovere.

Selv er jeg en total sucker for den bedste amerikanske vin, så det finder du en hel del af på vores hylder og på finewines.dk. Men du finder også det bedste fra fx Bordeaux, Bourgogne, Champagne og Ribera Del Duero. Og som den købmand jeg elsker at være, har jeg en stor kærlighed til vine, som smager af meget mere, end de koster. Vine, der i blindsmagninger gang på gang snyder verdens førende vinanmeldere. Vine, som bliver skudt til at koste tre-fire gange mere, end de gør. Vine, hvor du sidder med et ekstra bredt smil, når du smager dem.

Fordi du ved, at du har gjort en rigtig god handel. Det er sjovt - og det er dét, som det hele handler om

Bedste hilsner

Per Østergaard
Købmand

170222_FINEWINE_I0_1232_RGB SH