Michel Guignier Morgon La Roche Pilée Bio 2018 Magnum

395,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 325,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 5676
395,00 Inkl. moms:
6 5676
395,00 Inkl. moms:
325,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Volume
Frankrig Rød Beaujolais Michel Guignier 2018 1500
93+ Robert Parker
93 Vinbladet

Kig på prisen. Kig på ratingen længere nede. Vi gloede i hvert fald selv lige engang. Vi taler om en mega imponerende Beaujolais fra marken La Roche Pilée, der ligger i berømte Côte du Py. Det specielle ved marken er, at den i høj grad består af nedbrudt granit, hvilket kommer klart til udtryk i den her super komplekse vin. Stokkene er mellem 60-70 år og al arbejdet i marken foregår efter biodynamiske principper.

Michel Guigner afstilker aldrig druerne og presser dem forsigtigt for at få den renest mulige juice ud – dette i skarp kontrast til producenter af industrivin, der knuser druerne sønder og sammen. En anden grund er at Guigner modner vinen ovenpå kvaset, hvilket kun giver mening, hvis al liv ikke er mast ud af kvaset. Modningen er foregået på brugte franske Bourgogne-fade, da nye fade ifølge Guigner går ind og overdøver frugten for meget. Tilsætning er gær er bandlyst og han kører kun med en meget let filtrering, så intet af det gode går tabt.

Duften kommer med en fantastisk blanding af kirsebær, grillet vildtfugl, rosenblade og røg fra træ. Smagen er dyb og koncentreret og spiller elegant videre på duftens noter. Den føles allerede nu silkeblød og kommer med en finish, der spræller opstemt og længe. En prismåber af rang!

Vinbladet
Sødmefuld og delikat duft med frisk bærfrugt og et touch blomster. Fornem mineralitet og med et let røget krydderi. Charmerende og druetypisk duft. Blød, rig og delikat smag med lettere parfumeret helhedsudtryk, pæn balance og intense, ret kølige tanniner. Velbygget frugt med god stoflighed og fin balance.

Robert Parker 93+
The 2018 Morgon La Roche Pillée is showing very well, unfurling in the glass with a pure bouquet of cherries, red berries and cassis that offers up only subtle hints of the savory complexity to come with bottle age. On the palate, it's medium to full-bodied, velvety and layered, with good concentration, lively acids and fine but youthfully chewy tannins. This is an excellent wine well worth seeking out.

Michel Guignier presides over a small, organically farmed domaine in Morgon that deserves to be better known. Carefully cultivated vineyards and an enviable patrimony of old vines are the cornerstone of his approach, Guignier insisting that farming organically mustn't be conflated with farming negligently. A comparatively late harvest is followed by semi-carbonic maceration in cement tanks and élevage in tank and used barrels are the rudiments of his approach in the cellar. The results are serious but expressive wines, and 2018 is a great success at this estate. Readers are warmly recommended to acquaint themselves with this excellent producer.

Spørg mange af verdens førende sommeliers om deres foretrukne rødvin og mange af dem vil svare Beaujolais. Umiddelbart et højest overraskende svar. For bare i Frankrig alene har Beaujolais altid stået i skyggen af vinene fra Bourgogne, Bordeaux og Rhône. Men i 1990’erne begyndte forandringens vinde at blæse i Beaujolais. Her dannede fire producenter - Marcel Lapierre, Jean Foillard, Jean-Paul Thévenet og Guy Breton – den i vinkredse berømte Gang of Four, som grundlagde en back-to-nature stil med fokus på kvalitet i stedet for kvantitet. Og det er den stil som førende vintjenere falder på halen over. Renheden. Enkelheden. Ærligheden. Særpræget. Prissætningen. Det hele går op i en højere enhed.

Michel Guignier træder med sikre skridt i Gang of Four’s fodspor. Han er fjerde generation ud af en vinfamilie fra Morgon i Beaujolais og producerer vin på den mest naturlige måde. Guignier gør det ud fra at passe bedst muligt på jorden og miljøet, men også for at vinene får lov til at udtrykke, hvor de kommer fra. For brugen af pesticider, kunstgødning, sprøjtemidler og fremstillet gær er i Guigniers bog med til at ensarte alle vine og fjerne deres oprindelse. Og hvor spændende er dét?  

Han har i flere år arbejdet på at få alle sine marker og hele sin produktion økologisk certificeret. Eksempelvis har han plantet græs og krydderurter mellem rækkerne af vinstokke og har i mange år pløjet og brugt kompost. Alle stokkene – flere er op til 70 år gamle – bliver plejet ved håndkraft ligesom selve høsten. Vi er virkelig back to nature.

Guignier følger Beaujolais-traditionen, hvor man presser klaserne hele og den eneste gær han bruger, er den som naturligt er på drueskindene. Svovl har Guignier et ganske pragmatisk forhold til. I hans verden er svovl noget naturligt, som vi eksempelvis har i vores eget blod. Så han er ikke skræmt af at svovle, men holder det på et minimum og kun når han virkelig føler, at vinen bliver bedre af det. Så du finder også vine i hans sortiment, hvor han helt har undladt at svovle.

Tro mod stilen bruger han enten brugte tønder eller cementtanke til modning af vinene. Nye egefade føler han, vil tage alt for meget fra Gamay-frugten og føre vinen væk fra sit særpæg. Det samme gælder filtrering, som bliver holdt på et minimum for ikke at fjerne vinenes særlige udtryk.

Man må bare lette på stråhatten i forhold til Guigniers anstrengelser, hvilket flere og flere anmeldere også gør. Glem alle fordomme om Beaujolais med tilhørende reklame-stunts for Beaujolais Nouveau. Guigniers vine ligger på et helt andet og højere niveau … og giver samtidig vild god værdi for pengene. Så måske har de alligevel fat i noget de sommeliers.