Michel Guignier Morgon Canon Amethystes 2020

195,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 12 stk. 159,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 5678
195,00 Inkl. moms:
6 5678
195,00 Inkl. moms:
179,00 Inkl. moms:
12 5678
195,00 Inkl. moms:
159,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Volume
Frankrig Rød Beaujolais Michel Guignier 2020 75CL
95 James Suckling
93 Vinous
94 Vinbladet

Canon er Michel Guigners mest ambitiøse vin og klart en Beaujolais, du vil kunne narre en del med i en blindsmagning af Bourgogne. Druerne kommer fra over 70 år gamle stokke, fra tre forskellige marker alle tæt på landsbyen Morgon.  På alle tre marker dyrker Guignier jorden aldeles biodynamisk – altså uden brug af pesticider, kunstgødning eller ukrudtsmidler. Alle klaser er desuden høstet i hånden og presses hele … hver mark for sig.

Brug af kunstig gær er utænkeligt her og svovl holdes på absolut minimum. Vinen fik lov at modne ovenpå kvaset i brugte franske egefade i 10 måneder og gik igennem en meget let filtrering inden den røg på flaske.

Farven er ungdommelig lilla og åbner op for duften af kirsebær, hindbær, mørke blommer, mokka, lavendel, jord plus toner af røg. Smagen får billeder frem af især mørke kirsebær, Cherry Coke, krydderkage, chokolade og kommer med strejf af røg i den lange, bløde finish.

Er i dén grad drikkeklar nu, men Guignier selv mener, den vil vinde yderligere ved et par år i reolen.

Vinbladet
Kompleks næse med stor personlighed og imponerende rigdom. Klassisk Gamay-duft suppleret af sorte hyldebær. Gennemført delikatesse og masser af styrke. Floral, rig og med læssevis af charme og let ristet egetræ. Tæt, saftig og delikat sødmefuld smag med imponerede stofrigdom. Herlig længde, fornem præcision og læssevis af mineralitet. Intens smag med rank, velpoleret tannin og harmoni. Ambitiøs og spændende højklassevin med flotte udviklingsmuligheder.

Vinous
Saturated ruby. A complex, expansive bouquet evokes ripe red and dark berries, potpourri, smoked meat and incense, with mineral and exotic spice notes emerging slowly. Bitter cherry and blackberry flavors smoothly blend depth and energy and turn sweeter as the wine gains air. Closes extremely long and spicy, with resonating florality and polished tannins adding subtle grip.

Michel Guignier presides over a small, organically farmed domaine in Morgon that deserves to be better known. Carefully cultivated vineyards and an enviable patrimony of old vines are the cornerstone of his approach, Guignier insisting that farming organically mustn't be conflated with farming negligently. A comparatively late harvest is followed by semi-carbonic maceration in cement tanks and élevage in tank and used barrels are the rudiments of his approach in the cellar. The results are serious but expressive wines, and 2018 is a great success at this estate. Readers are warmly recommended to acquaint themselves with this excellent producer.

Spørg mange af verdens førende sommeliers om deres foretrukne rødvin og mange af dem vil svare Beaujolais. Umiddelbart et højest overraskende svar. For bare i Frankrig alene har Beaujolais altid stået i skyggen af vinene fra Bourgogne, Bordeaux og Rhône. Men i 1990’erne begyndte forandringens vinde at blæse i Beaujolais. Her dannede fire producenter - Marcel Lapierre, Jean Foillard, Jean-Paul Thévenet og Guy Breton – den i vinkredse berømte Gang of Four, som grundlagde en back-to-nature stil med fokus på kvalitet i stedet for kvantitet. Og det er den stil som førende vintjenere falder på halen over. Renheden. Enkelheden. Ærligheden. Særpræget. Prissætningen. Det hele går op i en højere enhed.

Michel Guignier træder med sikre skridt i Gang of Four’s fodspor. Han er fjerde generation ud af en vinfamilie fra Morgon i Beaujolais og producerer vin på den mest naturlige måde. Guignier gør det ud fra at passe bedst muligt på jorden og miljøet, men også for at vinene får lov til at udtrykke, hvor de kommer fra. For brugen af pesticider, kunstgødning, sprøjtemidler og fremstillet gær er i Guigniers bog med til at ensarte alle vine og fjerne deres oprindelse. Og hvor spændende er dét?  

Han har i flere år arbejdet på at få alle sine marker og hele sin produktion økologisk certificeret. Eksempelvis har han plantet græs og krydderurter mellem rækkerne af vinstokke og har i mange år pløjet og brugt kompost. Alle stokkene – flere er op til 70 år gamle – bliver plejet ved håndkraft ligesom selve høsten. Vi er virkelig back to nature.

Guignier følger Beaujolais-traditionen, hvor man presser klaserne hele og den eneste gær han bruger, er den som naturligt er på drueskindene. Svovl har Guignier et ganske pragmatisk forhold til. I hans verden er svovl noget naturligt, som vi eksempelvis har i vores eget blod. Så han er ikke skræmt af at svovle, men holder det på et minimum og kun når han virkelig føler, at vinen bliver bedre af det. Så du finder også vine i hans sortiment, hvor han helt har undladt at svovle.

Tro mod stilen bruger han enten brugte tønder eller cementtanke til modning af vinene. Nye egefade føler han, vil tage alt for meget fra Gamay-frugten og føre vinen væk fra sit særpæg. Det samme gælder filtrering, som bliver holdt på et minimum for ikke at fjerne vinenes særlige udtryk.

Man må bare lette på stråhatten i forhold til Guigniers anstrengelser, hvilket flere og flere anmeldere også gør. Glem alle fordomme om Beaujolais med tilhørende reklame-stunts for Beaujolais Nouveau. Guigniers vine ligger på et helt andet og højere niveau … og giver samtidig vild god værdi for pengene. Så måske har de alligevel fat i noget de sommeliers.