Louis Roederer Collection 242 75CL

349,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 6 stk. 325,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 2861
349,00 Inkl. moms:
6 2861
349,00 Inkl. moms:
325,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Volume
Frankrig Bobler Champagne Louis Roederer NV 75CL

Louis Roederers helt nye Cuvée.....Collection 242. Baseåret for denne cuvée er 2017, og Chardonnay er den dominerende drue i denne blend med 42% mens 36% er Pinot Noir og 22% Pinot Munier. Reserve vine udgør 12% fra 2009, 2011, 2013, 2015 og 2016. Collection 242 indeholder druer fra hver af områderne; Vallèe de la Marne, Montagne de Reims og Côte de blancs, da hver af områderne giver hver deres unikke ’terroir’ til cuvèen. 

Collection 242 er et fremragende køb som leverer et særdeles godt produkt til prisen. Koncentreret, fyldig men samtidig elegantChampagne, med en flor mousse! Når man ikke kan drikke Roederers prestige Champagne Cristal, er Brut Premier et godt alternativ.

Collection 242 har en stor, umiddelbar, frugtrig duft og smag af eksotiske gyldne frugter, vanilje, mandler og ristet brød som afsluttes i en lang og kompleks eftersmag. Moussens bløde og cremede mundfølelse supplere den eminente syrerygrad smuk, og giver tilsammen en helstøbt champagne, som kræver mere end bare ét glas!

Leveres i gaveæsker.

Louis Roederer blev grundlagt i 1776 og er et af de få tilbageværende uafhængige huse i Champagne, som stadig kontrolleres af grundlæggerens efterkommere. Roederers filosofi var og er, at den bedste måde man kan producere den bedste champagne på, var ved at kontrollere hele processen fra arbejdet i vinmarken, hen over høsten, gæringen af vinen og den efterfølgende vitale modning af de sarte bobler inde i flaskerne. Familien ejer efterhånden næsten 250 ha. vinmarker med Premier og Grand Cru status, og de har derfor ganske særlige forudsætninger for at producerer rigtig mange flasker på et interessant niveau. Det er Jean-Claude Rouzaud, (uddannet ønolog noget af en institution) som med sikker hånd tegner Champagne Roederer i dag. Omkring 60% Pinot Noir, 30% Chardonnay og 10% Pinot Meunier som efter gæringen blandes med op til 15% Vin de Reserve og derpå får lov til at samle sig i 6 måneder inden vinen tappes på flaske og modner i 42 måneder inden budfaldet skydes bort og den modtager en dosage på mellem 8-10 g. pr. liter.

Champagne Louis Roederer er uden tvivl i en meget privilegeret situation, når man ejer 214 ha. af Champagnes bedste vinmarker og dermed næsten er selvforsynende med druer. Markerne ligger nogenlunde ligeligt placeret i de 3 bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs og dækker 80-85% af Louis Roederers samlede behov for druer. 97% af vinmarkerne er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru, og samme fornemme fordeling har de marker i Bouzy og Ambonnay, hvorfra man køber resten af de druer, man har behov for.

I løbet af de seneste mange år har Louis Roederer givet større og større plads til bæredygtighed og økologisk/biodynamisk dyrkning. Louis Roederer har således allerede opnået DEMETER-certifikatet (biodynamisk dyrkning) på de vinmarker, som producerer druer til husets fornemmeste mærke, Cristal. Fra og med årgang 2021 vil yderligere 115 ha. marker opnå økologisk certificering - Agriculture Biologique (AB), og de resterende vinmarker vil følge efter.

Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltanke på 60-100 hl., hvilket giver den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer. Et par etager under jorden finder man Louis Roederers meget kendte ”Vins de Réserve”, som er et lager af "gamle" vine, der ligger på store brugte egetræsfade à 60 hl. Réserve-vinene indgår i varierende grad i fremstillingen af non-vintage champagnerne for at sikre en kontinuert høj kvalitet og ensartethed i disse.