López de Heredia Viña Gravonia Crianza Blanco 2008 75CL

299,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: Ikke på lager

Land Vintype Region Producent Årgang Volume
Spanien Hvid Rioja López de Heredia 2008 75CL
94 Robert Parker
94 James Suckling

López de Heredia fra Haro i la Rioja Alta står som definitionen på old school, ikke bare i traditionsrige Rioja, men er faktisk enestående i hele vinverdenen.

Dette er unik, hvid Rioja crianza og i det hele taget en unik vin som, helt usædvanligt i et moderne samfund med stigende behov for hurtigt cashflow, først frigives, når den er drikkeklar! Denne vin har tilbragt intet mindre end 4 år på fade og 6 år på flaske, før den blev frigivet til salg - langt, langt længere lagring end loven foreskriver. Faktisk kunne man med yderst komfortabel margen til minimumskravene have frigivet vinen som gran reserva…

Viña Gravonia laves på 100% viura fra Viña Zaconia marken, der ligger lige ved siden af vineriet i retning mod Ebro-floden. Stokkene, der står som ’bush vines’, har et aldersgennemsnit på ca. 50 år, og den magre jord med kalksten og mergel har tvunget rødderne dybt ned i undergrunden for at finde stabile vandforsyninger. Denne enkeltmarksvin er vinificeret og lagret på egefade fra eget bødkeri. Filtrering anvendes ikke – her omstikkes et par gange årligt og resten klares med klaring på gammeldags manér med æggehvider og efterfølgende aftapning direkte fra fadet.

Dette er tør, mellemfyldig og særdeles kompleks hvidvin, som trods alderen kan drikkes over de næste mange år. Duft og smag har intense, æteriske nuancer af citron, orangeskal, friske mandler, bivoks, en anelse lanolin samt salte, kalkede mineraler og en afstemt syre. Med andre ord, så er dette meget andet end en ukompliceret tørstslukker, men husk: en gang i mellem må vin gerne være kompliceret og kompleks, nemlig når tiden til fordybelse er der. López de Heredias hvidvine er indbegrebet af tertiære aromaer/lagringsaromaer – de er forholdsvis ligeglade med hvalpet frugt; den slags vine kan man købe andre steder.

Åbn gerne vinen 5-10 timer, før den skal drikkes, hæld et lille smageglas fra og lad resten af vinen vænne sig i ro og mag til atmosfærisk luft igen efter lang tids indespærring.

Og husk for guds skyld ikke at servere vinen for kold: 12-16° er alt rigeligt til Viña Gravonia – selv ved stuetemperatur har den sjovhedsværdi.