Kumeu River Cremant NV 75CL

295,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 6 stk. 239,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 1773
295,00 Inkl. moms:
6 1773
295,00 Inkl. moms:
239,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Volume
New Zealand Crémant Auckland Kumeu River NV 75CL

Det er åbenbart ikke nok at være Bourgogne-dræberen over dem alle. Nu går winemaker Michael Brajkovich også efter at stjæle Champagne-producenternes nattesøvn med den første mousserende vin fra Kumeu River … og hvilken en af slagsen! Endnu et vidnesbyrd om, hvor glimrende mousserende vin, der også produceres udenfor Champagne – denne gang New Zealand.

Brajkovich skruer den sammen af 60% Chardonnay og 40% Pinot Noir og lader basisvinen modne hele 30 måneder på flaske før degorgering … naturligvis ved håndkraft. 

Duften lokker helt sindssygt med klare noter af citrus, honning, flint, frisk gedeost og brioche. Smagen er klart til den friske, tørre side og kommer med en rundhed og dybde, der vidner om blændende druemateriale og førsteklasses håndværk. Ingen tvivl om, at det bliver særdeles spændende at se den stille op mod Champagne-koryfæerne i kommende blindsmagninger. Vi kan allerede nu forestille os overskrifterne.  

Historien om Kumeu River starter helt tilbage i 1937, hvor den kroatiske familie Brajkovich kom til New Zealand. Efter at have arbejdet i gummiplantagerne i en årrække, havde de sparet nok sammen til at kunne købe en lille ejendom i Kumeu med tilhørende vinmark. Hjemme i Kroatien havde de dyrket lidt vin, så de startede ikke på bar bund. Alligevel må man bare tage hatten af for familien Brajkovich, som løbende har udbygget og forædlet deres produktion gennem årene – en produktion som i dag er oppe på en kvart million flasker om året fra 30 hektarer vinmarker. Ganske imponerende når man tager med i betragtningen at alt bliver høstet ved håndkraft og intet overlades til tilfældigheder.

Det er et familieforetagende med stort F. De er tre brødre med hvert deres ansvarsområde – Michael er winemakeren, Paul står for marketing og Milan har ansvaret for vinmarkerne. Biksen styres effektivt af deres mor Melba, som var gift med Maté Brajkovich, der for alvor fik sat skub i Kumeu River Wines fra 50’erne og frem til sin død i 1992.   

Det er perlerækken af Chardonnay-vine – både fra enkeltmarker og blandinger – der har skabt Kumeu Rivers navn. Men de producerer også både Pinot Gris og Pinot Noir, som holder et seriøst høj kvalitet i forhold til prisen. Kumeu River har for alvor har givet Bourgogne noget at tænke over.