Krug Grande Cuvée 75CL (gaveæske)

1.595,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Producent Årgang Volume
Frankrig Bobler Champagne Krug NV 75CL
95 Richard Juhlin
95 Robert Parker
94 Decanter

Denne 168 edition leveres i gaveæske.

Intet mindre end 191 forskellige basevine fra 13 forskellige årgange blandes for at skabe denne ekstraordinære vin, som nu helt genialt relanceres hvert år, således at man kan genskabe det meste af de hype, der er omkring Vintage Champagne. Her er vi nået til den 167. udgave, som er modelleret over 2011-høsten og blandet med en mosaik af "vin de reserve" hvoraf den ældste del er skabt på frugt fra 1995-høsten.

Dette er en både historisk og ikonisk vin, der efter mange kritikeres opfattelse overgår alle andre non vintage (NV) Champagner, og spørger man Krug er dette ikke basisvinen i deres portefølje, men deres ultimative udgave af blandingens kunst...

Ambitionen med Krug Grande Cuvée er at opnå den størst mulige kompleksitet og harmoni. Ingen elementer må overdøve hinanden, mundfølelsen skal være rig og cremet men samtidig rumme friskhed og spænding. Opskriften er aldrig den samme men blandes fra gang til gang af kældermester Eric Lebel og hans team 

Af samme årsag skifter drueindholdet fra frigivelse til frigivelse, men sædvanligvis indgår både Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier i blandingen med hovedvægten på Pinot Noir. Basevinene gæres på små fade á 205 liter, aldrig nye, fra skovene i Haute Futaies i det centrale Frankrig. Efter en kortere periode med bundfældning overføres vinene til ståltanke hvorfra en nye Grande Cuvée sammenstikkes hvert forår.

En forførende rig Champagne med en eksotisk karakter af honning, vinteræbler, kandiseret frugt og honningkagekrydderi samt ikke mindst hasselnødder, toast, og brunet sukker. Fyldig med perfekt integrerede bobler, og en herlig lang eftersmag. Mere fyldig end de fleste. Bare luksus med luksus på!

Hver flaske Grande Cuvée er mærket med en ID-kode, og på krug.com kan koden indtastes hvorefter man kan få informationer om netop den flaske, man har i hånden.