Kongsgaard Chardonnay 2016 75CL

1.195,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 995,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 2921
1.195,00 Inkl. moms:
6 2921
1.195,00 Inkl. moms:
995,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Hvid California North Coast Kongsgaard 2016 Napa Valley 750
97 Robert Parker
95 Vinous

Når man smager den, har man mere end svært ved at forstå, at Kongsgaard faktisk kommer med en Chardonnay, der kan endnu mere. For det her er godt nok noget helt ekstraordinært inden for Napa Chardonnay … og Chardonnay i det hele taget.

Druerne kommer fra to af Napa Valleys absolut bedste marker – Hudson og Hyde – og winemaker John Kongsgaard gav den 22 måneder på franske egefade inden den røg på flasker.

Duften er intet mindre end storslået og kommer med stenfrugt, citrus, pærer, æbler, nektariner og noter af marcipan. Smagen er klart til den fyldige side med masser af friskhed og kommer med noter af citronskal, hvide pærer, æbler, hvide blomster og hvid peber plus knuste sten. Overlegen på den fede måde…!

Helt på toppen nu og minimum de næste 10 år.

Robert Parker
Bottled in June 2018, the 2016 Chardonnay opens with decadent nectarine, spiced pears and apple pie scents with hints of lemon tart, orange blossoms and candied ginger plus a waft of marzipan. Full-bodied and rich, with a lovely satiny texture, it has a seamless line of freshness and tons of citrus and stone layers on the finish.

John Kongsgaard er femte generation i Napa Valley og sammen med sin kone Maggy er han manden bag de sagnomspundne vine, der bærer familiens navn. Allerede tilbage i 1970’erne beplantede han The Judge Vineyard på familiens ranch øst for Napa Valley, mens han selv arbejdede for Stony Hill som chardonnay winemaker. I 1983 rykkede han til Newton Vineyards hvor han var helt frem til 1996, hvorefter han startede sit eget. Og heldigvis for dét. For det er håndlavede vine af ypperste kvalitet – vine der igen og igen får øjnene til at rulle hos de største vinameldere verden over.

John Kongsgaard er en af de bedst uddannede winemakers i Napa Valley og tilbragte mens han var hos Newton også en hel del tid i Bourgogne for at suge viden til sig. Han har også været elev hos Michel Rolland, som Kongsgaard selv fremhæver som sin største inspirationskilde. Men han er alt andet end en copycat. Tværtimod indskriver han sig blandt Napas største pionérer, da han var var den første winemaker i Californien, der kom med en chardonnay, som havde modnet 2 år på egefade og ikke stål … og som ovenikøbet var ufiltreret. Det skete mens han stadig var hos Newton og succesen blev så massiv, at det gav ham yderligere et los til at starte selv.  

John Kongsgaard har lige siden starten været en kompromisløs minimalist og har sat kvalitet, særpræg, intuition og enkelhed meget højere end brug af ny teknologi og steril optimering. Alt bliver lavet i hånden – i dag sammen med sønnen Alex – og derfor er produktionen yderst beskeden set i forhold til andre af de store fra Napa Valley. Et eksempel på det kompromisløse er, at Kongsgaard har lagt sin produktionsfacilitet i en udgravet klippehule højt oppe i Atlas Peak bjergene, da han mener, at temperaturforholdene er perfekte her i forhold til modningen af vinen … sådan som han gerne vil have, den skal være.

Hvis han ville, kunne John Kongsgaard uden tvivl godt udvide produktionen markant ved brug af super moderne metoder, men det ligger bare milevidt fra mandens filosofi. Og heldigvis for det. Hellere bevare særpræget i stedet for at trave samme vej som alle andre. Så må man bare lægge sig ekstra i selen for at få fat på nogle af hans få flasker.

Det gør det heller ikke nemmere at både Parker, Decanter, Vinous og Galoni hvert år bryder ud i jubel over Kongsgaards vine. Med så høje ratings og så få flasker, skal man stå tidligt op og være rigtig god til at synge. Men det er faktisk lykkedes os at få fingre i både hans Chardonnay og Syrah, så her har du chancen for at smage værkerne fra en af Napa Valleys helt store originaler og frontløbere. Glæd dig!