Jean Laurent Blanc de Blancs Reserve Methusalem 600CL

3.999,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
92WineSpectator
91Robert Parker

Vi har kun ét problem med den her … den bliver ofte revet væk så snart vi får en ny sending hjem. Enten er det nogle af Københavns mest populære restauranter, der siger haps eller også er det den støt voksende skare af Jean Laurent fans, der rydder beholdningen. Og vi forstår det til fulde. For kigger vi på forholdet mellem kvalitet og pris, så er Jean Laurents Blanc de Blanc nærmest umulig at matche.

Det kan godt være at Jean Laurent primært fokuserer på Pinot Noir, men han kan edderhyleme også noget med ren Chardonnay. Hans Blanc de Blancs ganske enkelt emmer af finesse, blødhed og friskhed.

Stik snuden i glasset og du bliver mødt med lime, clementin, kvæde og en symfoni af hvide blomster. Dens friske smag kommer især med citrus, hvid fersken, passionsfrugt plus undertoner af friske hasselnødder og brioche. Fremragende.

Robert Parker
The NV Brut Blanc de Blancs is a pretty wine graced with a round, generous expression of Chardonnay. Soft and enveloping through to the finish, the Blanc de Blancs shows lovely balance and finesse. Clean, minerally notes round out the vinous finish. This is an excellent choice in NV Blanc de Blancs. I was very impressed with the wines I tasted from Laurent this year. These Champagnes all possess striking perfume, expressive fruit and a fine sense of harmony.

WineSpectator
This elegant Champagne offers a bright backbone of racy acidity finely meshed to flavors of juicy Gala apple, almond biscotti, graphite and spice. Long and creamy, offering pleasing saline and pink grapefruit zest notes on the finish. 

Jean Laurents familie har i flere århundreder dyrket druer i den lille landsby Celle-Sur-Ource, der ligger i den sydlige del af Epernay i Champagne. Selv er Jean Laurent den tredje generation, som selv producerer Champagne. Det gør han på bedste økologiske vis og på et niveau som ganske enkelt er uhørt til prisen. Strømmen til vingården får han via egne solfangere. Vanding sker ved genanvendelse af opsamlet regnvand. Nul hokus-pokus i markerne. Og tak for dét!

Jean Laurent tilhører den gruppe af ærekære og detaljeorienterede producenter, som er med i hele processen. Ikke noget med at lege fashionabel Range Rover hygge-producent her. Han er nede i hver en detalje og styrer selv arbejdet på gårdens 39 hektarer, hvor de 30 er beplantet med Pinot Noir og 9 med Chardonnay. De ældste stokke har passeret de 60 somre og har rødderne solidt plantet i den ekstra kalkholdige jord omkring Celle-Sur-Ource.

Jean Laurent er på alle måder til de rene varer. Derfor er hans champagner enten ren Pinot Noir eller ren Chardonnay – i modsætning til mange andre huse, der blander de to druer og også lige kaster noget Pinot Meunier ind i kampen. Han frigiver også sine vintage-udgaver senere end de fleste andre gør ud fra, at han nægter at slippe noget løs, som han ikke føler er drikkeklart.

På trods af at mængderne er relativt små er vi så heldige at kunne tilbyde dig hele Jean Laurents line-up. Blanc de Noirs NV, Demi-Sec og vintage plus Blanc de Blancs NV og vintage. Udover at finde dem her, kan du også støde på dem på flere af Københavns mest populære restauranter, hvor de er et hit blandt både vintjenere og gæster. Og det forstår vi godt. 

Jean Laurents indstilling til tingene skaber en kvalitet, som især Parker og Wine Spectator har fået øjnene op for. Her får du finesse, karakter og balance, som du ellers hurtigt kommer til at betale meget mere for – især hvis der skal stå Champagne på etiketten. For sandheden er jo lidt at der også bliver produceret ganske fin mousserende vin udenfor Champagnes grænser. Men Champagne er bare Champagne. Men de 5.000 producenter i Champagne skal godt nok spænde hjelmen og stå tidligt op for at følge med. Det har Jean Laurent alle dage gjort. Og derfor oplever han en yderst velfortjent succes.