Hiedler Blauburgunder Eiswein 2013 37,5CL
Ved køb af | Stk. pris (inkl. moms) | |
1 | 349,00 kr. | |
6 | 349,00 kr. | 279,00 kr. |
Fabelagtig eiswein fra winemaker Ludwig Hiedler. Blauburgunder-druerne (Pinot Noir) til denne specialitet høstes ved vedvarende...
Fabelagtig eiswein fra winemaker Ludwig Hiedler. Blauburgunder-druerne (Pinot Noir) til denne specialitet høstes ved vedvarende temperaturer på minus 7 grader eller koldere. Under disse iskolde
forhold krystalliserer det meste af vandet i druerne til is. Det indeholdte sukker binder kun ikke-krystalliseret vand og frugtsyrer. Under de frosne bærs timelange presning opnås så en lille mængde iskoldt koncentrat.
Juicen gæres langsomt på ståltank over flere måneder og når en alkoholprocent på 9. Resultatet er en fin, elegant og ædel sød vin, hvis fokuserede syre skaber en saftig kontrast til den naturlige sødme.
Duften er intet mindre end fantastisk og bringer især mindelser om modne abrikoser, litchi, mandarin og ananas. Smagen er for sindssyg og gentager duftens noter, hvor balancen mellem syre og sødme er perfekt afstemt. Virkelig vellavet og noget man bør unde sig selv at opleve – ikke mindst til kraftige oste!
Det er ikke uden grund, at Hiedler er på kortet hos Michelin-restauranter både i København og i udlandet. For Kellermeister Ludwig Hiedler og resten af hans familie fra østrigske Kamptal producerer noget af det mest interessante og elegante vin, vi længe har smagt.
Hovedvægten ligger på Riesling og Grüner Veltliner – både enkeltmark og blandinger – høstet på de stejle skråninger, markerne primært ligger på. Og her ligger en del af hemmeligheden – den helt unikke sandede og stenede jord med højt indhold af kalk og kvarts. Vinstokkene stortrives her og du kan klart smage mineraliteten fra jorden i vinene … og det smager ganske enkelt fantastisk! Samtidig får druerne virkelig lov til at udfolde deres karakteristika i stedet for at havne i masseproduktionens kedelige og ensartede snit.
En anden del af historien er netop det historiske. Familien Hiedler har dyrket vin i Kamptal siden 1856 – altså før amerikanerne gik i krig mod hinanden. Familiens første mark var Thal, som den i dag er i fuld vigør med stokke der er op til 80 år gamle. Generation efter generation har plejet og udbygget markerne plus forfinet produktionsmetoderne dog med største respekt for både jorden og frugten. Eksempelvis høstes der altid i hånden, der presses med lavest mulige tryk og brug af svovl efter presning er bandlyst – det hele for at skabe et så ægte og unikt udtryk som muligt.
Siden 1980 har det været fjerde generation med Ludwig Hiedler i spidsen, som styrer tingene … med god hjælp fra femte generation. Sammen har de formået at løfte Hiedler til nye højder, hvilket har fået vinanmeldere verden over til at klappe i næverne og uddele fine ratings. Du får virkelig noget for pengene her – fantastisk smag, originalitet, renhed og historie.
Hvis du er på de kanter, så kig ind forbi. Åbningstider og meget mere finder du på www.hiedler.at. Hils fra os!
Volume | 37,5CL |
---|---|
Land | Østrig |
Region | Kamptal |
Producent | Hiedler |
Årgang | 2013 |
Druer | Pinot Blanc |
Kategori | Ice Wine |
Falstaff | 94 |
---|
- Weingut Hiedler Smagekasse – 12 flasker
Smagekasse fra Weingut Hiedler...
2.249,00 kr. Regular Price 2.198,40 kr.