Harlan Estate 2013 0,75

Lagerstatus: På lager

Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød California North Coast Harlan 2013 Napa Valley 75CL
100 Robert Parker
100 Jeff Leve, The Wine Cellar Insider

Måske den største vin ikke bare fra Californien men i hele verden. Ordene er ikke vores men Parkers og vi er i hvert fald enige så langt, at det her er rendyrket California 1. cru, hvilket også var Harlans vision med vinen. Den har en kraft, dybde, kompleksitet og elegance, der både forbløffer og imponerer i en grad, så vi nærmer os kunst. Og det er vel kun Screaming Eagle, der flyver i samme højder.

Vi er ude i en klassisk Bordeaux blend, hvor Cabernet Sauvignon udgør rundt 85% og hvor Merlot, Cabernet Franc plus Petit Verdot tegner sig fra resten. Druerne kommer fra Harlan Estates egne, stejle marker i Oakville. Alle druer afstilkes inden presning og winemaker Cory Empting kører 1. gæringen i små åbne fade og 2. gæringen i 100% ny fransk eg, hvor vinen modner mellem 24-36 måneder alt efter årgang.  

Duften er intet mindre end uforglemmelig – mørke kirsebær, knuste blåbær, cassis, mørk jord, skovbund, trækul, lavendler, violer og tørrede krydderier danser rundt sammen i skøn forening. Smagen er super intens og er bygget lag på lag på lag, hvor duftens noter går igen i en oplevelse, der bare bliver ved og ved. Vi må være tæt på verdensrekorden i finishlængde her … på bedst tænkelige vis. 

Harlan Estate er skabt til et langt og godt liv på op omkring 25-30 år afhængig af årgang. Men den er også en yderst sjælden fornøjelse at nyde som ung. Så hvis du har svært ved at vente på en af de helt store vinoplevelser, skal du ikke være bange for at åbne den, mens den kun er 5-6 år ung. God fornøjelse!

Robert Parker 100P
As I predicted last year, the 2013 Harlan Estate is one of their all-time greats, although they have had many of them, starting with the 1991, followed by 1994, 1995, 1997 (although controversial in some circles), 2001, 2002, 2005, 2007, 2010 and 2012. This great first-growth property, with aspirations to produce the finest Cabernet Sauvignon-based wine made in the New World, has given us a wine that has it all in 2013. Dense purple to the rim, with notes of espresso, white chocolate, mocha, blackberry, cassis, and cedar wood, the wine is full-bodied, opulent, but also structured, pure and incredibly long (well past a minute aftertaste). It is probably closest in personality and overall character to the compelling 2001, which is still a youthful wine at age 15. Drink it over the next 50+ years.

Bill Harlans baggrund må siges at være mere farverig end de flestes. Pilot, professionel Poker-spiller og ejendomsmatador. Men interessen for vin var med hele vejen og som med flere af de mest berømte Napa-konger, blev Bill Harlans ild tændt af Robert Mondavi.

Det var en rejse sammen med Mondavi til Bordeaux, der fødte Harlans vision om at skabe et 1. cru winery … hjemme i Napa Valley. Og efter kun nogle få år grundlagde han i 1984 Harlan Estate, som man bare må sige i dén grad lever op til visionen. Frem til 1989 producerede Harlan og hans team Harlan Estate til venner og familie. Men i 1990 følte holdet sig klar til at frigive Harlan Estate til salg og nærmest samtlige årgange har lige siden hevet bukserne af verdens førende vinanmeldere, der flere gange har måttet overgive sig helt og smide 100 points på bordet.

Der er fra start så heller ikke blevet sparet på noget. Bill Harlan samlede et hold af de bedste til alle poster, hvor mange af dem stadig er med den dag i dag – et dream team som blandt andet tæller veteranen Bill Levy som wine growing director og Cory Empting som wine maker.

Holdet startede ud med kun 6 acres i 1984, men råder i dag over mere end 240 acres, der starter nede i 70 meters højde og går helt op til 400 meter. Her bliver der især dyrket Cabernet Sauvignon, men også i begrænset omfang de andre druer som indgår i Bordeaux blends – heriblandt Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Men det er langt fra alle 240 acres der er beplantede med vinstokke. Det meste ligger bare hen som pittoreske højdedrag, fordi der også skal være noget smukt at se på. Tal om overskud.

Under Harlan-brandet produceres udover flagskibet Harlan Estate også The Maiden, som kom til i 1995. The Maiden er også en blændende Bordeaux-blend, men en anden sammensætning end Estate. Så Bill Harlan bliver tvær, hvis du kalder den en andenvin.

Harlan ved godt, hvad han skal tage for sine vine. Men det er samtidig vine, man som vinelsker bør unde sig selv at smage mindst én gang i livet. Vine man aldrig glemmer igen. Og ser man på hvad 1. cru koster derovre i Bordeaux … ja, så giver det hele lidt bedre mening.

Hverken Harlan eller BOND kan beskyldes for at være billige vine. Men det er vine, man som vinelsker bør unde sig selv at smage mindst én gang i livet. Vine man aldrig glemmer igen.