Gutzler Rolling Hills Rosé 2020 75CL

139,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 6 stk. 89,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 6307
139,00 Inkl. moms:
6 6307
139,00 Inkl. moms:
89,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Volume
Tyskland Rosé Rheinhessen Weingut Gutzler 2020 75CL

Solen skinner. Det er lørdag eftermiddag og tilværelsens ulidelige lethed knipser efter et køligt glas rosé. Men gerne et der kan lidt mere end supermarkedets saftevand. Bare lidt mere frugt og karakter, men stadig med roséens opstemte, smilende fjæs. Det er tid til et glas Gutzler Rolling Hills. Eller to.

Gerhard og Michael Gutzler laver den på Pinot Noir, som de i forvejen tryller med ovre i den røde afdeling. Og deres evne til at skabe vine i fuldendt balance, kommer også til udtryk her.

Stik din solfaktorbeskyttede næse i glasset og du bliver mødt med duften af modne jordbær, hindbær, roser og sommerstemning. Den friske smag gentager duftens noter på bedste vis og man forbløffes over, hvor hurtigt den flaske forsvandt. Så køb hellere rigeligt.    

Gutzler er stadig lidt et insider’s tip, men nok ikke meget længere. For kvaliteten ligger år efter år på et skyhøjt niveau og det er ikke uden grund, at Gerhard Gutzler blandt andet er blevet hædret med titlen Red Wine Maker Of The Year i Tyskland. Hans Riesling-vine hiver med rette også topanmeldelser hjem i en lind strøm og der er på alle måder grund til at lette på hatten her … især når man også kigger på priserne. Topvin til yderst fornuftige penge!

Familien Gutzler har i mange generationer haft hjemme midt i det kalkstensprægede og bakkede Wonnegau i Rheinhessen. Indtil 1985, hvor Gerhard Gutzler tog over fra sin far, havde familien dyrket meget andet end vin. Men Gerhards passion for vinen gjorde, at al kærlighed og samtlige ressourcer blev målrettet vinproduktionen. Med tiden er der også blevet bygget et topmoderne produktionsanlæg, selvom det er i marken at forskellene skabes … hvilket Gerhard Gutzler ikke forsømmer en lejlighed til at understrege.

I dag arbejder Gerhard tæt sammen med sønnen Michael, der i en ung alder har vist sig at have arvet farens talenter … and then some. I skøn forening styrer far og søn de godt 13 ha med udgangspunkt i topmarker som Brunnenhäuschen og Morstein ved Westhofen og ikke mindst den legendariske Liebfrauenstift Kirchenstück lige midt i domkirkebyen Worms. Godt at vide, at vi i mange år frem kan glæde os til fremragende vine fra Gutzler. Så er det bare hvor længe de får lov til at bevæge sig lidt under radaren.