Gutzler Brunnenhäuschen Spätburgunder Trocken 'Grosses Gewächs' 2014 75CL

499,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Producent Årgang Volume
Tyskland Rød Rheinhessen Weingut Gutzler 2014 75CL
94 Robert Parker

Noget af det bedste tyske Pinot Noir vi har smagt. Med Grosses Gewächs er vi ovre i begrænset høstudbytte fra særligt udvalgte marker – her kalkstensrige Brunnenhäschen. Dertil kommer længere lagringstid og generelt lige lidt ekstra kærlighed.

Der høstes og sorteres i hånden og efter presning fermenterer Winemaker Michael Gutzler i egefade, som også bruges til modning. Andelen af nye fade er relativ lav for at give frugten frit spillerum.

Stik snuden i glasset og nyd duften af vilde jordbær, kirsebær, bitter mandarin, granatæbler, viol, trøfler, peber, og et hint af kaffe. Den intense smag gentager på bedste vis duftens noter og kommer med elegant friskhed, der lige kalder på en tår mere!.

Robert Parker
The 2014 Brunnenhäuschen Spätburgunder is intense and fine on the complex and spicy nose. On the palate, this is a fresh, pure and elegant, filigreed and salty Pinot with a long and fresh, salty finish with good grip and tension. Excellent. Tasted at the domaine in March 2020.

Gutzler er stadig lidt et insider’s tip, men nok ikke meget længere. For kvaliteten ligger år efter år på et skyhøjt niveau og det er ikke uden grund, at Gerhard Gutzler blandt andet er blevet hædret med titlen Red Wine Maker Of The Year i Tyskland. Hans Riesling-vine hiver med rette også topanmeldelser hjem i en lind strøm og der er på alle måder grund til at lette på hatten her … især når man også kigger på priserne. Topvin til yderst fornuftige penge!

Familien Gutzler har i mange generationer haft hjemme midt i det kalkstensprægede og bakkede Wonnegau i Rheinhessen. Indtil 1985, hvor Gerhard Gutzler tog over fra sin far, havde familien dyrket meget andet end vin. Men Gerhards passion for vinen gjorde, at al kærlighed og samtlige ressourcer blev målrettet vinproduktionen. Med tiden er der også blevet bygget et topmoderne produktionsanlæg, selvom det er i marken at forskellene skabes … hvilket Gerhard Gutzler ikke forsømmer en lejlighed til at understrege.

I dag arbejder Gerhard tæt sammen med sønnen Michael, der i en ung alder har vist sig at have arvet farens talenter … and then some. I skøn forening styrer far og søn de godt 13 ha med udgangspunkt i topmarker som Brunnenhäuschen og Morstein ved Westhofen og ikke mindst den legendariske Liebfrauenstift Kirchenstück lige midt i domkirkebyen Worms. Godt at vide, at vi i mange år frem kan glæde os til fremragende vine fra Gutzler. Så er det bare hvor længe de får lov til at bevæge sig lidt under radaren.