Masser af power og elegance i den her Pinot Noir fra en af de bedste marker i Alsace. Området er højt elsket af vindyrkere på grund af kalkstensklipperne i undergrunden og den tunge, leragtige muldjord. Al markarbejde foregår ved håndkraft og udbytterne holdes naturligt nede for at give druerne så meget saft, kraft og karakter som muligt.
Friedrich Becker Jr kører gæring i tre uger i åbne kar, hvorefter juicen får lov at modne 18 måneder på små tyske og franske egetræsfade. Resultatet er en dyb, mørk rubinrød vin, der oser af klasse og et langt liv.
Duften kredser især om brombær, kirsebær, tobak, skovbund og mørk chokolade. Den kraftfulde smag domineres af mørk frugt og tydelige tanniner, der lægger op til mange år på hylden. Men hvis du som os, har svært ved at vente, har den oceaner at byde på allerede nu!
Robert Parker
The 2017 Heydenreich Spätburgunder GG is lovely, pure, fresh and intense on the precise, superbly defined, elegant and concentrated nose that intermixes juicy cherry with limestone aromas. Silky textured, fresh and with very fine tannins, this is a dense, intense and concentrated, very firm and tightly knitted, elegant Pinot of exceptional quality. This dense and full-bodied wine has a finish that is still so tart, which makes this still far too young to be opened today, but the personality, expression and aging potential of this 2017 is extraordinary.
Den anerkendte vinguide Gault Millau har fire år i træk placeret Friedrich Beckers vin som den bedste i Tyskland. Så det er vin i absolut verdensklasse som far og søn (Friedrich og Friedrich Jr) skruer sammen syd for Pfalz på grænsen til Alsace. Især deres Pinot Noir … eller rettere Spätburgunder … bliver igen og igen sammenlignet med de bedste røde Bourgogner, hvilket siger ikke så lidt. Eksempelvis er Beckers røde vine blevet kaldt Tysklands svar på Clos de Vougeot, hvilket vi forstår til fulde. Men Beckers Rieslings ligger også helt i top og tør noget mere end mange andre producenters.
Mod og oprør mod vanens magt ligger dybt i Friedrich Becker. Da han i 1973 overtog godset fra sin far, stoppede han med at sælge druer til det lokale samarbejde og begyndte at tappe og sælge sine egne vine. Han var også en af de første tyske producenter, der begyndte at bruge barriques til modning af Pinot.
Beckers marker ved Schweigen i det allerdybeste Pfalz er placeret på tværs af den tysk-franske grænse. Faktisk har Becker 80 % af sine marker på Alsace-siden af grænsen. Jorden på alle marker er karakteriseret ved at være ekstra rig på kalksten, hvilket er med til at give vinene en fornem mineralitet. Samtidig arbejdes der løbende på at holde udbytterne nede med henblik på at maksimere kvaliteten af druematerialet. Spätburgunder og Riesling fylder klart mest på markerne, men Becker har også fundet plads til Pinot Gris, Pinot Blanc, Gewürztraminer og Silvaner.
Vi er super glade for at kunne præsentere en meget bred vifte af Beckers portefølje. Den viser med al tydelighed, hvor utroligt meget godt Tyskland har at byde på vinmæssigt. Så snyd dig ikke for nye oplevelser langt udover det sædvanlige.