Forman Cabernet Sauvignon 2014 0,75

849,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 679,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 2616
849,00 Inkl. moms:
6 2616
849,00 Inkl. moms:
679,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød California North Coast Forman Vineyard 2014 Napa Valley 75CL
94 Vinous
93+ Robert Parker

Ric Formans legendariske visitkort, hvor kun det bedste er lige akkurat godt nok. Domineret af Cabernet Sauvignon men i bedste Bordeaux-stil optræder der også små mængder af Petit Verdot, Cabernet Franc og Malbec – det hele dyrket på Forman Vineyard.

Frugten høstes i hånden og inden for max 30 minutter er de i gang med at blive sorteret. Ric Forman giver vinen 20 måneder på ny, fransk eg i sine dybe kældre 10 niveauer under jorden. Resultatet er en koncentreret vin med en mørk, dyb lilla farve. I næsen dominerer solbær, sød tobak, læder, lavendel, salvie cassis og et strejf af eukalyptus. Smagen er lige nu præget af blåbær, brombær, trøfler, skovbund og antydning af anis. Tænk meget stor Bordeaux … men med en anelse mere energi og koncentration.

Er du med rette en hund efter de store klassikere fra Californien, så bør Forman Cabernet Sauvignon have en af de øverste pladser på din liste. 2015 er allerede en oplevelse nu, men der er klart lagt op til mere og holder uden problemer formen 15 år endnu.

Vinous
Forman's 2014 Cabernet Sauvignon offers lovely precision to match its mid-weight, gracious personality. The flavors are bright, floral and nicely focused. The 2014 is attractive, but it remains on the lighter side of things, even within the context of Ric Forman's Cabernets. I imagine the 2014 will age well on its freshness. It will be interesting to see if the 2014 gains depth in bottle. What is clear, though, is that the 2014 has been more and more reticent each time I have tasted it. Readers will have to be patient.

 

Ric Forman er et af de helt store ikoner i Napa Valley … ikke kun fordi han har været wine maker længere end de fleste andre i Californien, men også fordi han i dén grad har været forud for sin tid på flere områder. Han var den første i Californien til at smide årgang på Merlot-vine. Han var først med at fermentere hvidvine på egefade. Og han gik bort fra anden gæring på Chardonnay-vine fire årtier før andre begyndte på det i Californien. Nævn hans navn over for Californiske vinproducenter og du kan være sikker på at møde kaskader af næsegrus beundring og respekt.

At hans bedrifter ikke er mere kendte ude i den brede befolkning skyldes ene og alene, at Ric Forman er alt andet end en pralerøv. Han gider ikke stå og promovere sig selv og sine vine på fashionable restauranter, som de fleste andre gør. Han har det allerbedst, når han er i marken eller i kælderen … så det fokuserer han al sin tid på og lader vinen do the talking.  

Ric Forman begyndte at lave vin helt tilbage i 1966 og var blandt andet hos Robert Mondavi og NEWTON IN inden han i 1983 grundlagde sin drøm - Forman Vineyard. Her ville han producere små mængder af klassisk Chardonnay og Cabernet Sauvignon af højeste kvalitet … og eje det hele selv for at undgå endeløse kompromiser og diskussioner med uvidende investorer.  

Ric Forman er inspireret af Bordeaux og hælder klart mest til den gamle skole i forhold til den meget teknologiske tilgang, der er vundet frem de senere år. Og når man smager hans vine må man bare sige, at den gamle skole godt nok kan meget. Aldrig, aldrig kimse ad erfaring!

Der høstes og sorteres pr. håndkraft, hvilket ikke mindst gælder flagskibet Forman Cabernet Sauvignon. Chateau La Grand Roche er andenvinen, hvilket det næsten er tarveligt at kalde den med tanke på, hvad den leverer. Forman producerer også en lille mængde fantastisk Chardonnay, der stilmæssigt går i retning af Chablis. Endelig er Ric Forman også winemakeren bag Rossi-Wallace, hvor han både skruer udsøgt Zinfandel og Pinot Noir sammen i selskab med sin kone Cheryl Emmolo.