FEL Chardonnay, Anderson Valley 2017 0,75

299,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 239,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb afVarenrStk pris
13025
299,00 Inkl. moms:
63025
299,00 Inkl. moms:
269,00 Inkl. moms:
123025
299,00 Inkl. moms:
239,00 Inkl. moms:
91Cellartracker

Er der noget mere belastende end sælger-Helge klichéen ”Det er en, vi sælger rigtig mange af” Og så er det ligegyldigt, om det er tøj, sko, mobiltelefoner eller vin. Derfor undlader vi de ord og konstaterer blot, at der godt nok bliver trukket vildt meget FEL Chardonnay op på nogle af Københavns mest populære restauranter - fordi den bare smager s… godt og er big time value for money.

Druerne kommer fra både Ferrington og Savoy Vineyards i det let kølige Anderson Valley og efter fermentering slappede vinen af i 9 måneder på neutrale, franske egefade.

Friske aromaer af panna cotta, kvæde, citrus og flint kommer dig opstemt i møde, hvorefter smagen af citronskal, hvid nektarin, honning og kamille tager over. Det spiller max især fordi frugten og friskheden ikke overdøves af eg, som det ofte er tilfældet, når en Chardonnay har noget den helst vil skjule. Det har FEL Chardonnay ikke. Den tager imod dig med åbne arme.

Cliff Lede (udtales lay-dee) har i hvert fald to store passioner her i livet – vin og rockmusik. Da han i 2002 købte en 60 acre stor landejendom i Stags Leap District i Napa Valley og grundlagde Cliff Lede Vineyards, inddelte han straks markerne i områder, der blev opkaldt efter hans foretrukne rocknumre og albums. Derfor kan du fra Cliff Lede nyde vin fra eksempelvis ”My Generation” og ”Dark Side of the Moon”. Men tag endelig ikke fejl af den noget flippede navngivning. Spørger man eksempelvis Robert Parker hører Cliff Lede Vineyards hjemme i Napa Valleys absolutte superliga og bliver bare bedre og bedre for hvert år.

Cliff Lede er om nogen Bordeaux-entusiast, hvilket skinner kraftigt igennem på hans produktion. Der fokuseres næsten udelukkende på Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc … på nær to vine, hvor andre af de klassiske druer fra Bordeaux får lov til at være med.

Men hvordan kan man skabe en så massiv succes på kun 16 år? Det kan man, hvis man går all in. Får fingre i fantastiske vinmarker, knokler som en besat, investerer big time i topmoderne produktionsmetoder og faciliteter … og fra start allierer sig med en af Napas mest estimerede vinavlere, David Abreu. Læg dertil at Cliff Lede år for år har håndplukket førende kapaciteter til sit hold, så det i dag er en af vinverdenens mest respektindgydende A-kæder, der sammen scorer topkarakterer på stribe. Her skal da lige nævnes Christopher Tynan, som i disse år regnes blandt galaksens hotteste winemakers … hvis ikke den allerskarpeste.

Cliff Ledes udtalte iværksættertrang ledte i 2009 til købet af det mindre vinbrug Breggo Cellars i Anderson Valley. Cliff Lede omdøbte stedet til FEL Wines som en hyldest til sin mor Florence Elsie Lede. To år senere overtog Lede-familien også Savoy Vineyard - nogle af Anderson Valleys absolut bedste marker med Pinot Noir og Chardonnay. Under FEL-navnet skaber winemaker Ryan Hodgins Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Gris med druer fra markerne i Anderson Valley og fra Sonoma Coast … alle sammen livsglade vine man bare ikke kan lade være med at vende tilbage til igen og igen. 

Læs meget mere om Cliff Lede Vineyards på cliffledevineyards.com og om FEL på felwines.com. Og når du nu er i gang, så tjek også lige poetryinn.com ud. Det er Cliff Ledes lille luksushotel i Stags Lead District lige ud til områdets fantastiske vinmarker. Rigtig god tur!