Failla Smagekasse, Californien, North Coast (12 Flasker)

4.528,00

3.395,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

Inkl. moms: 2.716,00

Land Vintype Region Subregion Producent Volume
USA Smagekasse California North Coast Failla Smagekasse

Smagekassen indeholder

  • 6 fl. Failla Pinot Noir, Sonoma Coast 2017
  • 3 fl. Failla Chardonnay, Sonoma Coast 2017
  • 1 fl. Failla Pinot Noir, Keefer Ranch, Russian River Valley 2015
  • 1 fl. Failla Chardonnay Haynes Vineyard, Coombsville 2015
  • 1 fl. Failla Chardnnay Hudson Vineyard, Napa Valey 2013

Der er self-made winemakers … og så er der Ehren Jordan, der sammen med sin kone Anne-Marie ejer Failla Wines i Californian. Ehren Jordans baggrund for at dyrke vin er en kandidatgrad i kunsthistorie med klassisk arkæologi som bifag. Med andre ord har det været learning by doing hele vejen … hvilket bare gør vinene fra Failla Wines endnu mere imponerende.

Med til historien hører dog, at han under hele sin studietid arbejdede med vin. Først i baglokalet i en stor vinforretning, senere som tour guide og i kælderen hos Joseph Phelps Winery. I 1992 og 1993 arbejdede han som assistent for en vinkonsulent i Rhône, inden han vendte hjem og tryllede for Turley Wine Cellars, hvor han i en årrække som winemaker stod bag en perlerække af vine på henholdsvis Petite Sirah og Zinfandel.

Lysten til at starte selv kulminerede i 1998, hvor første årgang fra Failla Wines så dagens lys. De første år havde Ehran og Anne-Marie hverken egen produktionsfacilitet eller showroom – kun marker der løbende blev beplantet. I 2004 købte ægteparret så deres vingård, som går helt tilbage til 1880’erne og afgjort er et besøg værd, hvis du er på de kanter … og har fået en aftale i hus.

Fra 2004 udbyggede Wine Failla produktionen markant … især med Pinot Noir, hvor Ehran Jordan udfolder sig med druer fra nogle af de bedste marker i Californien – Hirsch, Peay, Whistler, Savoy og Platt. Udover Pinot Noir kan Ehren også noget helt særligt med Chardonnay, som han holder i en frisk, europæisk cold-climate stil.

Han har dog ikke helt sluppet sin gamle kærlighed til Zinfandel. I 2011 startede han Day, hvor han producerer førsteklasses Zin … en kunst kun de færreste kan gøre ham efter. Druerne kommer dels fra egen mark og fra nøje udvalgte marker rundt om i Californien.

Ehrens vine er i den grad præget af personlighed og en herlig kompromisløshed. Ingen modeluner, genveje eller lidt for smarte tricks her. Og plejer … han fik en kugle i låget på Failla Wines’ første dag og ligger stendød seks fod nede i den fremragende jord.