Failla Savoy Vineyard Pinot Noir 2019

595,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 6 stk. 499,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 2626
595,00 Inkl. moms:
6 2626
595,00 Inkl. moms:
499,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød California North Coast Failla 2019 Mendocino County 75CL
94 Vinous

Fløjlsblød og super drikkelig Pinot Noir fra Savoy Vineyard, der første gang blev beplantet tilbage i 1991 af Rich Savoy. Udover et højt indhold af sandsten har jorden også en god portion ler i sig, hvilket gør at jorden holder bedre på fugten til glæde for vinstokkene.

Marken dyrkes efter biodynamiske principper og også høstarbejdet foregår ved håndkraft. Winemaker Ehren Jordan vælger at beholde 50% af klaserne hele under presning og fermentering. Modningen tager 11 måneder og foregår på franske egefade, hvoraf 20% er helt nye.

Den smukke rubinrøde farve inviterer på duften af mørke kirsebær, røde blommer, hindbær, tobak, krydderier og lette strejf af jord. Den frugtige smag nærmest svæver og har en let varme over sig uden på nogen måde at være jammy. Bare uforskammet drikbar og med masser af gode år foran sig.    

Vinous
Dried herbs, savory cherries, and spice notes all emerge from the 2019 Pinot Noir Savoy Vineyard, a classic, textbook Anderson Valley Pinot Noir that reveals obvious minerality, medium-bodied richness, and terrific overall balance. It shows more salinity and rocky, earthy nuances with time in the glass and has the structure to benefit from another year or two of bottle age. It should have a solid 7-8 years of prime drinking.

Der er self-made winemakers … og så er der Ehren Jordan, der sammen med sin kone Anne-Marie ejer Failla Wines i Oregon. Ehren Jordans baggrund for at dyrke vin er en kandidatgrad i kunsthistorie med klassisk arkæologi som bifag. Med andre ord har det været learning by doing hele vejen … hvilket bare gør vinene fra Failla Wines endnu mere imponerende.

Med til historien hører dog, at han under hele sin studietid arbejdede med vin. Først i baglokalet i en stor vinforretning, senere som tour guide og i kælderen hos Joseph Phelps Winery. I 1992 og 1993 arbejdede han som assistent for en vinkonsulent i Rhône, inden han vendte hjem og tryllede for Turley Wine Cellars, hvor han i en årrække som winemaker stod bag en perlerække af vine på henholdsvis Petite Sirah og Zinfandel.

Lysten til at starte selv kulminerede i 1998, hvor første årgang fra Failla Wines så dagens lys. De første år havde Ehran og Anne-Marie hverken egen produktionsfacilitet eller showroom – kun marker der løbende blev beplantet. I 2004 købte ægteparret så deres vingård, som går helt tilbage til 1880’erne og afgjort er et besøg værd, hvis du er på de kanter … og har fået en aftale i hus.

Fra 2004 udbyggede Wine Failla produktionen markant … især med Pinot Noir, hvor Ehran Jordan udfolder sig med druer fra nogle af de bedste marker i Californien – Hirsch, Peay, Whistler, Savoy og Platt. Udover Pinot Noir kan Ehren også noget helt særligt med Chardonnay, som han holder i en frisk, europæisk cold-climate stil.

Han har dog ikke helt sluppet sin gamle kærlighed til Zinfandel. I 2011 startede han Day, hvor han producerer førsteklasses Zin … en kunst kun de færreste kan gøre ham efter. Druerne kommer dels fra egen mark og fra nøje udvalgte marker rundt om i Californien.

Ehrens vine er i den grad præget af personlighed og en herlig kompromisløshed. Ingen modeluner, genveje eller lidt for smarte tricks her. Og plejer … han fik en kugle i låget på Failla Wines’ første dag og ligger stendød seks fod nede i den fremragende jord.