DuMOL Chardonnay Highland Divide 2018

495,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 6 stk. 375,00

Lagerstatus: Ikke på lager

Ved køb af Varenr Stk pris
1 5940
495,00 Inkl. moms:
6 5940
495,00 Inkl. moms:
375,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Hvid California North Coast DuMOL 2018 Sonoma County 75CL
93 Robert Parker

En af de mest fyldige og charmerende af DuMOLs Chardonnay-vine. Winemaker Andy Smith sætter den sammen af druer fra to fremragende vinmarker – Dutton Ranch Morelli Lane Vineyard (67%) og DuMOL O´Connell Estate Vineyard (33%). Druerne fra den første bidrager med fedme og dybde, mens druerne fra den anden kommer med syre og længde.

Efter to gange fermentering er vinen modnet 11 måneder på franske egefade, hvoraf 30% var nye. Herefter hed det tre måneder på ståltank før den fik lov at komme på flaske. Resultatet er en kraftig vin, som er drikkeklar nu og holder sit høje niveau de næste fem år.

Glæd dig til duften af æbler, pærer, honning, citrus, fennikel og frisk citrongræs. Den kraftige men perfekt afbalancerede smag kommer med masser af frugt, abrikos, flint, blomster og strejf af spearmint. Andy Smith har virkelig fået det bedste frem fra begge marker!

Robert Parker
The 2018 Chardonnay Highland Divide has bright scents of lemon peel and crushed stone over a core of quince paste, dried hay and honeycomb. The palate is medium-bodied and swells with savory, toasty flavor layers, with an uplifted, fresh frame and long finish.

Hvis du aldrig har hørt om DuMOL fra Russian River Valley, kan det være fordi, at de tre ejere foretrækker at flyve under radaren og koncentrere sig 100% om vinen. De holder derfor nærmest aldrig smagninger og går heller ikke videre op i anmelderes ratings set i forhold til så mange andre producenter, der dyrker det big time. Alligevel er anmelderne helt oppe at støde over DuMOL og honorerer hvert år deres værker med topkarakterer. Læg dertil, at Robert Parker lister en af de tre ejere, winemaker Andy Smith, som værende en af verdens mest indflydelsesrige vinkonsulenter på linje med Helen Turley, Mark Aubert, Michel Rolland og Paul Hobbs. Så kan man ligesom noget.

Oprindeligt startede DuMOL tilbage i 1996 som et familieforetagende, hvilket forklarer det noget spøjse navn. Den første winemaker’s børn hed nemlig Duncan og Molly, hvilket blev til DuMOL … et navn man så har valgt at køre videre med, selvom foretagendet i dag er ejet af føromtalte Andy Smith plus Michael Verlander og Kerry Murphy. De holder den grønne fane højere end de fleste og deres topmoderne winery fra 2008, kører udelukkende på solenergi og har et avanceret system til at minimere vandspild.

Deres fokus ligger primært på cool-climate Pinot Noir og Chardonnay med druer både fra egne marker og fra de bedste andre marker i området – eksempelvis Hyde, Ritchie og Charles Heintz. Men tag endelig ikke fejl af deres Syrah og Cabernet Sauvignon, der også holder højeste klasse. Alle vine bliver produceret i relativt små mængder, hvilket vil sige under 500 kasser pr. vin.

Winemaker Andy Smith går for at være en af de helt store nørder – på den bedst tænkelige måde. Han er nede i samtlige detaljer i alle faser med henblik på at hver eneste flaske efterlever hans mål om ”Intensity without heaviness”. Det lykkes hvert år til fulde og det er nærliggende at sammenligne DuMOLs Pinot Noir og Chardonnay med de bedste røde og hvide bourgogner. Men der er klart et aftryk af Russian River Valley over hans vine i form af frugt og koncentration. Elegancen fra Bourgogne er der dog. Og det skal han have tak for!

Vi har været så heldige at få fingrene i et ganske bredt udvalg af DuMOLs vine til trods for de små mængder. Og det kan godt være, at du ikke har hørt om DuMOL før, men når du har smagt deres vine, glemmer du dem aldrig igen.