DuMOL Cabernet Sauvignon, Meteor 2018 75CL

1.195,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 6 stk. 995,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 6401
1.195,00 Inkl. moms:
6 6401
1.195,00 Inkl. moms:
995,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød California North Coast DuMOL 2018 Napa Valley 75CL
96 Vinous

Super elegant og intens sag, der giver mindelser om stor St. Julien. Meteor Vineyard ligger i den kølige Coombsville region i Napa, men der er varme nok til at Cabernet virkelig kan folde sig ud. Winemaker Andy Smith blander druer fra to forskellige parceller på marken, for at give vinen sin helt særlige karakter … og det lykkes han fremragende med.

Vinen modnede 20 måneder på franske egefade, hvor 55% var dugfriske. Ud er kommet en vin med en smuk, granatrød farve der skjuler duften af friskplukkede brombær, cassis, tørrede krydderier, blyant, tobak plus indslag af jordbund. I munden føles vinen stor og muskuløs og frem kommer billeder af mørke kirsebær, brombær, bojsenbær, kakao, tobak og anis. Glæd dig til en finish, der smager af spar to og kalder på en tår mere.

Absolut drikkeklar, men vi er overbeviste om, at den vil vinde yderligere over tid og har minimum 20 år mere i sig.

Vinous
The 2018 Cabernet Sauvignon Meteor Vineyard is the most reticent of the wines in this range. Blueberry, graphite, lavender, spice, menthol and licorice infuse this brooding Coombsville Cabernet with tons of personality. Searing tannins need time to soften, but the balance is there for that to happen.

Hvis du aldrig har hørt om DuMOL fra Russian River Valley, kan det være fordi, at de tre ejere foretrækker at flyve under radaren og koncentrere sig 100% om vinen. De holder derfor nærmest aldrig smagninger og går heller ikke videre op i anmelderes ratings set i forhold til så mange andre producenter, der dyrker det big time. Alligevel er anmelderne helt oppe at støde over DuMOL og honorerer hvert år deres værker med topkarakterer. Læg dertil, at Robert Parker lister en af de tre ejere, winemaker Andy Smith, som værende en af verdens mest indflydelsesrige vinkonsulenter på linje med Helen Turley, Mark Aubert, Michel Rolland og Paul Hobbs. Så kan man ligesom noget.

Oprindeligt startede DuMOL tilbage i 1996 som et familieforetagende, hvilket forklarer det noget spøjse navn. Den første winemaker’s børn hed nemlig Duncan og Molly, hvilket blev til DuMOL … et navn man så har valgt at køre videre med, selvom foretagendet i dag er ejet af føromtalte Andy Smith plus Michael Verlander og Kerry Murphy. De holder den grønne fane højere end de fleste og deres topmoderne winery fra 2008, kører udelukkende på solenergi og har et avanceret system til at minimere vandspild.

Deres fokus ligger primært på cool-climate Pinot Noir og Chardonnay med druer både fra egne marker og fra de bedste andre marker i området – eksempelvis Hyde, Ritchie og Charles Heintz. Men tag endelig ikke fejl af deres Syrah og Cabernet Sauvignon, der også holder højeste klasse. Alle vine bliver produceret i relativt små mængder, hvilket vil sige under 500 kasser pr. vin.

Winemaker Andy Smith går for at være en af de helt store nørder – på den bedst tænkelige måde. Han er nede i samtlige detaljer i alle faser med henblik på at hver eneste flaske efterlever hans mål om ”Intensity without heaviness”. Det lykkes hvert år til fulde og det er nærliggende at sammenligne DuMOLs Pinot Noir og Chardonnay med de bedste røde og hvide bourgogner. Men der er klart et aftryk af Russian River Valley over hans vine i form af frugt og koncentration. Elegancen fra Bourgogne er der dog. Og det skal han have tak for!

Vi har været så heldige at få fingrene i et ganske bredt udvalg af DuMOLs vine til trods for de små mængder. Og det kan godt være, at du ikke har hørt om DuMOL før, men når du har smagt deres vine, glemmer du dem aldrig igen.