Dominique Cornin Pouilly-Fuissé Les Chevriéres 2018 75CL

325,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 239,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 2758
325,00 Inkl. moms:
6 2758
325,00 Inkl. moms:
239,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
Frankrig Hvid Bourgogne Maconnais Dominique Cornin 2015 Pouilly-Fuisse 75CL
92+ Robert Parker

Floral og frugtig Pouilly-Fuissé med masser af karakter. Chardonnay-druerne kommer fra stokke plantet af Dominique Cornins far tilbage i 60’erne, så rødderne er godt og grundigt nede i den kalkstensrige jord. Stokkene plejes efter biodynamiske principper og der høstes selvsagt i hånden.

Vinen fermenteres i 600 liter store tønder, hvor den også modnes i 12 måneder. Herefter yderligere 12 måneders modning på rustfri ståltanke. Ingen klaring og filtrering sker kun efter behov.

Duften er klassisk Pouilly-Fuissé – friske ferskner, gule æbler, pærer, citron, hvide blomster, nybagt brød og et strejf af muskatnød. Smagen er super elegant og samler frugt og mineralitet i en skøn forening. Klassevin!

Robert Parker
Aromas of fresh peach, confit lemon and fresh bread introduce the 2018 Pouilly-Fuissé Les Chevrières, a medium to full-bodied, bright and lively wine that's racy and incisive despite the balmy vintage, with fine depth at the core and a long, penetrating finish. This cuvée will be especially interesting to follow with a bit of bottle age.

Skal man opremse vinproducenternes elite i det sydligste Bourgogne vil Dominique Cornin uvilkårligt blive nævnt som en af de første. Sammen med sønnen Romain skaber han især førsteklasses Pouilly-Fuissé så vinenglene rækker deres glas frem igen og igen. Dominique Cornin er samtidigt en af de helt store foregangsmænd inden for biodynamisk drift og fik allerede tilbage i 2003 sine marker certificeret som værende økologiske.

Cornin er et familieforetagende, der blev startet af Dominique Cornins oldefar, der plantede de første vinstokke for godt 100 år siden på marker ved foden af Chaintré, hvor Cornin stadig holder til. De gamle stokke er stadig i brug sammen med nye, der er kommet til sidenhen. Netop de gamle stokke med rødderne dybt nede i den kalkholdige jord er med til at give Cornins vine en særlig og yderst attraktiv mineralitet.

De første 80 år var familien Cornin med i et co-operativ, men i 1993 brød Dominique Cornin som den første ud og startede under eget navn. Det var et klogt træk, for det viste sig hurtigt at Cornin kunne producere endnu bedre vine på egen hånd.

I 2012 overdrog han formelt foretagendet til sønnen Romain, der har vist sig at have arvet Dominiques udstrakte talent. Samme Dominique er stadig med i foretagendet og det skulle ikke undre, at det er ham, der pløjer markerne … med hestetrukket plov som i gamle tider.

På den måde har tiden på nogle områder stået romantisk stille hos Cornin. Og på andre områder – ikke mindst de kvalitetsmæssige – er man helt up to date og fører an ind i fremtiden.