Domaine Seguinot-Bordet Chablis Grand Cru Les Preuses 2018

489,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 6 stk. 399,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 2978
489,00 Inkl. moms:
6 2978
489,00 Inkl. moms:
399,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Distrikt Volume
Frankrig Hvid Bourgogne Domaine Seguinot-Bordet 2018 Chablis 75CL
93 Vinous

Chablis fra allerøverste hylde! Les Preuses er en af de mindste Grand Cru marker, men til gengæld er kvaliteten stjernehøj. Dels vender marken mod sydvest, hvilket giver solen perfekt adgang til at komme ind mellem stokkene og modne druerne. Og dels er jorden begunstiget af et ekstra højt indhold af kalk, der giver vinene en ganske enestående mineralitet.

Duften afslører med det samme, at det her er stor vin. Gule æbler, citrusfrugter, gule blomster og en symfoni af krydderier giver lidt af et show, før smagen overtager scenen med en imponerende dybde. Pærer, Granny Smith æble og friske hvide blommer danser rundt på tungen indhyllet i mineralske toner. 

Chablis Grand Cru kan bare noget særligt … ikke mindst når winemaker Jean-Francois Bordet styrer slagets gang. Så und dig selv at smage den her, som er klar nu og holder sig på toppen 5-6 år mere.

Dette er noget af det bedste som kommer ud af Chablis....fed, mineralsk og tør - dette er en fremragende vin med imponerende dybde. Aromaer af gule frugter, blomster og krydderier signalerer en stor vin. Men den friske smag af pærer, friske hvide blommer og Granny Smith-æble signalerer stadig stort potentiale for de få som evner at gemme denne vin. Den drikker dog allerede fantastisk idag. 

Vinous
The 2018 Chablis Les Preuses Grand Cru is a bit of a gem. The bouquet is well defined and quite mineral-driven for the vintage, slate and limestone scents filtered through pretty scents of Golden Delicious and apricot. The palate is well balanced with very good depth and concentration whilst maintaining sufficient acidic drive to keep this on its toes. A little ginger on the finish completes what is a very well crafted Les Preuses.

Mens Shakespeare sad og skrev sine skuespil og Elizabeth I regerede på den anden side af Den Engelske Kanal startede familien Seguinot med at dyrke og producere vin i Chablis. Vi er altså helt tilbage til 1590, og familien fra landsbyen Maligny er derfor ikke overraskende blandt de absolut ældste producenter af Chablis. Af den grund er noget spøjst, at Seguinot-Bordet ikke er mere kendt, end det er. Og det bliver endnu mere mærkeligt, når man tager vinenes høje kvalitet i betragtning.

Spørger man Parker, fortjener Seguinot-Bordet og winemaker Jean-Francois Bordet langt større projektørlys og klapsalver. Forklaringen skal måske findes i, at de i deres line-up kun har vin fra to Grand Cru marker – nemlig Vaudésir og Les Preuses. Men dykker man som Parker lidt ned i sagerne og smager vinene uden at glo på etiketten først, så er Jean-Francois Bordets Premier Crus helt på højde med mange Chablis Grand Cru. Læg dertil hans Vieilles Vignes på frugt fra stokke, der er op til 106 år gamle. Den er der ikke mange Chablis-producenter, der når op til. Så omverdens traditionsbundne krukkeri og manglende indsigt kunne godt være svaret på den manglende opmærksomhed.

Chablis er den nordligste del af Bourgogne og området lå for millioner af år siden under vand. Derfor er jorden rig på fossiler plus en hulens masse kalk. Sammen med det kølige klima er det med til at give Chablis dens helt specielle syrerige og friske udtryk, der basker af mineralitet. Tag eksempelvis 150 kilometer sydpå til Meursault og Chardonnay kommer ud med nogle helt andre noter.

Jean-François Bordet fermenterer som regel ved lidt køligere temperaturer end andre producenter og lader vinen modne sammen med bundfaldet i tre til fem måneder. Vi synes – sammen med Jean-Francois – at det giver vinene endnu mere karakter ved at få flere noter frem i forhold til megen anden Chablis. De fleste af vinene bliver fermenteret og modnet på stål, men enkelte får også oplevelsen af egetønder inden en afsluttende tur på stål.

Det er gode sager, som typisk skal drikkes unge – de fleste inden for 3-4 år. Vi kan anbefale, at smage dem op mod hinanden og på den måde blive klogere på Chablis og Seguinot-Bordet. Det fortjener de fuldt ud.