Domaine la Soumade Rasteau 2018 75CL

149,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 12 stk. 125,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 5721
149,00 Inkl. moms:
6 5721
149,00 Inkl. moms:
135,00 Inkl. moms:
12 5721
149,00 Inkl. moms:
125,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
Frankrig Rød Rhone Syd Rhone Domaine la Soumade 2018 Rasteau 75CL
89-92 Robert Parker

Sydfransk, uspoleret charme for alle pengene. Vi er i Rasteau som for 10 år siden fik sin egen AOC ikke mindst takket være André Roméro fra Domaine La Soumade. Her blander winemaker Frédéric Roméro   80% Grenache med 10% Syrah og 10% Mourvèdre, der kommer fra stokke med op til 30 somre på CV’et.

Traditionen tro bruger Frédéric rustfri ståltank til modning af entry level vinene. Denne her fik hele 18 måneder på stål inden den efter en let filtrering kommer på flaske.

Resultatet er en koncentreret vin med rigtig god tyngde. Stik snuden i glasset og du får billeder frem af tranebær, solbær, brombær, hvid peber, vanilje og strejf af røg. Smagen tager fat om de samme noter og kommer med en god syre, bløde tanniner og en lang fyldig finish, der emmer af karakter og terroir.

Robert Parker
I tasted samples of the 2018 Rasteau from four different tanks. It looks to boast juicy red fruit and supple tannins. Medium to full-bodied, it's almost quaffable already, with a long, briny finish.Robert Parker

Roméro -familien, som ejer Domaine La Soumade, har dyrket deres marker i Rasteau i mere end 200 år. Familiens overhoved er André Roméro, der om nogen har været bannerfører for den markante kvalitetsforbedring, som Rasteau har høstet roser for de sidste 10 år. Frem til 2008 gik vin fra Rasteau ind under betegnelsen Côtes du Rhône Villages, men efter flere års kamp fik Rasteau deres egen appellation gældende fra 2009-årgangen.

Anerkendelsen kom i hus ikke mindst takket være vinene fra Domaine La Soumade, hvor André Roméro i 1990’erne som en af de absolut første i Rasteau ændrede sin tilgang til vinproduktion. Slut med blot at maksimere udbyttet og blæse på kvaliteten af druerne. Slut med brug af kemikalier, der udpiner jorden. Så hvor mange andre vinbønder fastholdt udbytter på langt over 100 hektoliter pr. hektar, gik André ned til omkring 40 hektoliter og helt ned til 15 fra de ældste vinstokke.

Kvaliteten af vinene fra Domaine La Soumade satte pludselig en helt ny standard for området og fik verdens vinanmeldere til at spærre øjnene op. For her var der pludselig nogle super spændende vine med masser af sydfransk charme og terroir, produceret alene med henblik på kvalitet. Og med tanke på hvor fantastisk vin, der ellers kommer fra Rhône, er det ingen overraskelse, at Rasteau nu også leverer på et tårnhøjt niveau -igangsat af André Roméro.

I dag har André overgivet ansvaret for driften til sønnen Frédéric Roméro og Régis Perrey. Domainet råder over 26 hektar i Rasteau og en enkelt i Gigondas. Druerne er de klassiske Rhône-stjerner Grenache, Syrah og Mourvèdre, som kommer fra stokke der er op til 100 år gamle. Produktionsmetoderne er de helt traditionelle og der modnes enten på ståltank, cement eller de store trætønder demi-muids (600 liter) og foudres (4.000 liter).

Der er faktisk indrettet enkelte ferielejligheder på gården, så der er alle muligheder for at opleve stedets fantastiske charme og forrygende vine. Vi vil dog klart anbefale ikke at diskutere fodbold med André, hvis han skulle være tilstede. Manden er berygtet for at smide folk ud, der ikke omtaler hans yndlingshold Marseille med passende respekt og roser. Det lever vi med. Passion er vejen frem … og uden den, havde manden aldrig trukket Rasteau op til, hvad det er i dag.