Domaine Henri Clerc Corton-Charlemagne Grand Cru 2015 75CL

1.299,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 1.099,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 2648
1.299,00 Inkl. moms:
6 2648
1.299,00 Inkl. moms:
1.099,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
Frankrig Hvid Bourgogne Cote de Baune Domaine Henri Clerc 2015 Aloxe-Corton 750
92 Vinous

2 ud af 3 Grand Cru hvidvine fra Bourgogne har Corton-Charlemagne skrevet på etiketten. Vi er på Corton-højen med marker, der skaber både fabelagtige hvide og røde vine og hvor Charlemagne er navnet på den hvide del. Den samlede produktion fra Corton-Charlemagne er uhyre lille – kun godt 300.000 flasker om året – til gengæld er kvaliteten og efterspørgslen helt oppe i himlen.

Henri Clercs Corton-Charlemagne er fra winemaker Eric Germain, som har skabt en kraftig, dyb og intens vin med alle de klassiske træk i bedste behold. Vinen er modnet på franske egefade, hvoraf en fjerdedel var helt nye.

Duften er intet mindre end fantastisk. Hvide pærer blander sig med marcipan, hasselnødder, krydderier, røg og træ. Smagen overtager munden helt og giver mindelser om moden pære, kandiseret gul frugt, hasselnødder, ananas, flint og peber. Har du aldrig smagt Corton-Charlemagne, er tiden kommet nu!  

Vinous 92P
Bright medium yellow. Aromas of white peach, marzipan, hazelnut and spicy, smoky oak. Silky, thick and deep, with very ripe candied yellow fruit flavors complicated by suggestions of hydrocarbons, flint and pepper. A rather rectilinear wine with a very long, lightly tannic honey-and-nuts finish and superb potential, but I wouldn't describe it as classic Corton-Charlie. This powerful wine shows its 25% oak component on the end.

Domaine Henri Clerc et Fils er et af de helt gamle og stolte navne i Bourgogne. Vi er helt tilbage i 1600-tallet, hvor domænet blev grundlagt i hjertet af Puligny-Montrachet. I 2002 valgte Bernard Clerc at gå på pension og solgte en stor del af firmaet til Vincent Girardin, hvilket blot gav kvaliteten endnu et løft, da vinen derefter blev produceret og modnet på Girardins topmoderne faciliteter nær Meursault.

Allerede som 19-årig tilbage i 1980 begyndte Vincent Girardin at producere vin under eget navn. Han er ud af en vinfamilie med aner tilbage til 1700-tallet, så han havde ikke talentet fra fremmede. Girardins passion var og er klart arbejdet med vinstokkene, hvor han har været med til at sætte en ny standard i Bourgogne. Han var en af de første til at tage økologi og biodynamiske metoder til sig, hvilket også anvendes i vinene fra Henri Clerc.

Girardin høstede efter få år imponerende stor succes med sine vine, hvilket muliggjorde løbende udvidelser. I dag råder domænet over jord på tre Grand Cru marker plus en længere række Premier Cru marker. Der høstes i hånden og alt foregår med henblik på at skabe så frugtrige og terroir-prægede vine som overhovedet muligt.

At det lykkes så godt skyldes ikke mindst winemaker Eric Germain, der har arbejdet sammen med Vincent Girardin i mere end 10 år og har nøjagtigt samme passionerede tilgang til tingene. Det er ligegyldigt om det er Corton-Charlemagne eller nye spændende vine, der lidt bryder de tunge traditioner i Bourgogne – Eric Germain behandler alle vine med største nidkærhed.

Du finder en lang række af både hvide og røde fra Henri Clerc her på sitet – lige fra de højest estimerede til dem, hvor der er ekstra god value for money. De repræsenterer alle en meget fyldig, frugtig og moderne stil. Så hvis du før har valgt Bourgogne fra, fordi du synes det var en lidt for tynd og dyr omgang, skylder du dig selv at stifte bekendtskab med Henri Clerc.