Domaine Francois Bertheau Chambolle Musigny 1er Cru 2018

995,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
Frankrig Rød Bourgogne Cote de Nuits Domaine Francois Bertheau 2018 Chambolle-Musigny 75CL

Bertheaus Chambolle-Musigny 1er Cru byder på noter af søde røde bær, cassis, pæoner og mørk chokolade. På ganen er den medium til fyldig, med mere kødfuld og underliggende struktur end Chambolle AOC, der viser en generøs kerne af saftig frugt, og god længde på afslutningen.

Hos Domaine Francois Bertheau bliver druerne afstilket, og ligger i temperaturkontrolleret rustfrit stål i to til tre uger, efterfulgt af elevage, hvor ny eg sjældent overstiger 10%. Winemaker Francois Bertheau har en perfektionistisk og detaljeorienteret tilgang til hans arbejde i kælderen, og det hårde arbejde afspejles i hans vine, som vi synes er blandt Côte de Nuits elite.

Domaine François Bertheau er en stor og klassisk producent i Chambolle-Musigny, og vinhuset har i årtier imponeret med vine fra nogle af de største marker i regionen. Francois Bertheau’s beholdning af vinmarker vil gøre enhver elsker af store Bourgogner blød om hjertet.

I 2004 overtog François Bertheau efter sin far, og har været ansvarlig for vinhuset siden. Hans tilgang til vinfremstilling er meget enkel: sørg for sund frugt, minimal påvirkning i kælderen og begrænset brug af ny eg. Vinene får blot 10% ny eg for at fastholde terroir og den elegante og rene frugt.

Francois Bertheau regnes af mange som en mester i at fortolke egnens jordbund med nogle særdeles elegante vine. Dette gør, i kombination med en særdeles begrænset produktion fra blot ca. tre hektar vinmark, Bertheaus vine eftertragtede. Vinene fra Francois Bertheau fremstilles i så små mængder, at mange anmeldere ikke har smagt dem i flere år. Wine Advocate har ikke vurderet årgangene fra 2008 til 2017, og endnu ikke smagt 2018, men var positiv angående årgang 2017. Burghound som er den førende og måske mest kritiske anmelder, når vi fokuserer på Bourgogne, har fulgt Bertheau gennem alle årene og er generelt meget positiv. Herudover er der en klar stigende tendens i pointene over årerne, hvor f.eks. Les Amoureuses er steget fra 92 til 94 point i de seneste årgange.

Stilen i vinene fra François Bertheau er klassisk, bløde, elegante og ekstremt feminine, men samtidig meget lagringsværdige. Vinene udtrykker det bedste fra Bourgogne - helt lyse, gennemsigtige, aromatiske og silkebløde. Alt det vi ønsker fra Chambolle-Musigny!