Domaine du Pegau Chateauneuf du Pape Cuvee Inspiration 2016 Magnum

13.750,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
Frankrig Rød Rhone Syd Rhone Domaine du Pegau 2016 Chateauneuf du Pape 150CL

Da Capo er Pegaus topvin, som kun produceres i særligt gode år – helt på linje med vintage Champagne. Spørger man mange af verdens førende vinanmeldere er den helt på højde med Chave Hermitage og et must på enhver wine bucket list. I helt særlige år vælger man så at producere Cuvée Inspiration - som i princippet er en luksus Cuvée af Daco. og som kun produceret i 300 magnumflasker.

Vinen er lidt af et projekt. Laurence Féraud bruger intet mindre end 13 forskellige druer, hvor Grenache tegner sig for de 70%, Syrah for 7%, Mourvèdre 3% … hvorefter de sidste 20% deles mellem 10 andre druesorter. Druerne vokser på tre forskellige marker og udvælgelsen til Da capo foregår nærmest med lup.

Klaserne presses hele og fermenteres i 10 dage på cementbeholdere uden tilsætning af gær … og i det hele taget foregår der så lidt indgriben som overhovedet muligt. Mosten modner derefter i 2 år på udvalgte gamle egefade, hvorefter magien slippes løs.

Farven er mørk som blæk dog med et lilla skær. Videre til duften, som bare er for sindssyg. Kaskader af mørke modne blommer og brombær, der følges til dørs af friskkværnet peber, lakrids, røget kød, trøfler, crème de cassis, violer og og Provence-krydderier. Smagen er mega koncentreret men i fuldendt balance og kører især den mørke frugt og peberet på banen. Finishen er den længste vi har oplevet fra nogen vin og vi er seriøst oppe i nærheden af et minut.

Helt unik vin i en af de bedste årgange nogensinde og skabt til et langt og godt liv.  

Noget af det mest fantastiske ved vinene fra Pegau er, at de holder fast i deres helt egen stil i stedet for at lefle for masserne, som mange andre vinproducenter har en tendens til.

Winemaker Laurence Féraud, der sammen med faderen Paul kører både Domaine du Pegau og Chateau Pegau, er i dén grad non-nonsense typen, der vil blæse på, hvad andre mener om, hvordan vin skal smage. Hendes vin skal udtrykke det særlige terroir i det sydlige Rhône og vinen skal laves med respekt for naturen og områdets stolte tradition. Verdens førende vinanmeldere elsker sikkert også Laurence selv, men de er i hvert fald med sikkerhed helt skudt i hendes og faderens vine fra Chateauneuf du Pape. De har såvidt huskes aldrig haft en dårlig årgang, men veksler mellem gode, fremragende og overjordisk fantastiske … hvilket kan læses i Pegaus ratings år efter år.

Især historien spiller en stor rolle for Laurence og Paul Féraud. Familien har dyrket vin på stedet siden 1670 og har siden 1733 anvendt druerne til vinproduktion. Og da Laurence i 1987 foreslog sin far at inddrage 7 hektar til skabelsen af et nyt vin-brand, blev det også historien, der leverede navnet. Pegau betyder nemlig amfora, som var de krukker, man havde vinen i tilbage i tiden … også tilbage i Romer-tiden. Og Laurence havde selv fundet et par stykker af dem under arbejdet på familiens marker.

Domaine du Pegau blev hurtigt en fuldtræffer og allerede 1990-årgangen blev solgt til oversøiske markeder. Siden har Laurence og Paul udvidet løbende og i dag råder Domaine du Pegau over mere end 70 hektar, hvor der primært dyrkes druer til de røde vine. Metoderne er de gode gammeldags. Der høstes i hånden, klaserne presses hele og der fermenteres uden brug af gær. Til eksempelvis Cuvee Laurence tager man sågar de gamle kæmpestore tønder i brug, som ellers kun de færreste bruger i dag, hvor alt skal gøres drikkemodent på rekordtid.

I 2011 faldt far og datter over en vingård 6 km nord for Chateauneuf du Pape. Gård og tilhørende vinmarker på godt 60 hektar var til salg … og på lidt under 20 minutter købte de stedet og døbte det Chateau Pegau. Her producerer familien især klassisk Côtes du Rhône og Villages - igen med respekt for terroir og historien. Og hvorfor ændre på noget, der har virket så glimrende i mange årtier … for ikke at sige århundreder?

Vi har fornøjelsen af at kunne præsentere dig for mere eller mindre hele Pegaus line-up. Smag og behag er en svær størrelse at diskutere, men vi må blot konstatere, at Pegaus fanskare vokser hele tiden blandt vores kunder. Vi deler begejstringen max … for vinene kommer med noget andet og meget mere end så mange andre. Glæd dig!