Cos d'Estournel 2015 75CL

1.650,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 1.495,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 5154
1.650,00 Inkl. moms:
6 5154
1.650,00 Inkl. moms:
1.495,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Producent Årgang Distrikt Volume
Frankrig Rød Bordeaux Château Cos d'Estournel 2015 Saint-Estephe 75CL
95+ Robert Parker

Robert Parker 
Composed of 76% Cabernet Sauvignon, 23.5% Merlot and 1.5% Cabernet Franc, the deep garnet-purple colored 2015 Cos d'Estournel is muted at this very young stage. The nose offers fleeting glimpses at provocative cherry tart, chocolate mint, baked redcurrants, warm cassis and wild blueberry scents plus suggestions of lilacs, cinnamon stick and Indian spices. Medium to full-bodied, the palate absolutely explodes with vibrant red and black fruit bursts and tons of exotic spice accents, framed by super ripe, super firm tannins and a lovely line of freshness, finishing very long.

Château Cos d'Estournel er det første slot man møder, når man kommer sydfra og kører ind i appellation Saint-Estèphe. Slottets arkitektur er ret enestående med de asiatiske pagodelignende tårne, der får én til at overveje, om der mon produceres vin eller destilleres single malt på stedet. I hvert fald kan man næsten ikke undgå at lade tankerne falde på de skotske pagodeagtige indretninger på destillerierne. Men det er vin, som man laver på Cos d’Estournel, endda én af de allerbedste i hele bordeauxregionen. Og i de gode årgange kan Cos nemt tage konkurrencen op med den sydlige nabo 1. Cru Classé slottet Château Lafite-Rothschild i Pauillac.

Skaberen af slottet - og vinen - var Louis-Gaspard d’Estournel, der opdagede, at undergrunden her var meget anderledes, og gav nogle helt andre og bedre vine, end han kunne producere andre steder i området. Louis-Gaspard d’Estournel gjorde vinen fra Cos populær, og fandt en fanskare helt ude i Indien. Blandt de mange fans i Europa var blandt andre dronning Victoria, Zaren af Rusland, Napoleon III, Jules Verne, ja selv Karl Marx figurerede i kundearkivet på Louis-Gaspard d’Estournel’s tid.

Château Cos d'Estournel har siden 2000 været ejet af Michel Reybier, der har investeret en stor sum penge i at toptune både kælder og selve slottet, der i dag fremstår som et af de allerflotteste showrooms på noget slot i Bordeaux. Fra en glasbro, der strækker sig tværs over fadkælderen, er der adgang til den gamle flaskekælder, hvor tusindevis af gamle flasker hviler i de mest smukke omgivelser, man overhovedet kan forestille sig. Selve produktionen er indrettet således, at alle pumper er fjernet, og mosten og vinen transporteres rundt i processen via tyngdekræften - ”free run juice-metoden” - for at undgå iltning.

Den prætentiøse udstråling er overvældende. Men vinen fra Cos d'Estournel kan virkelig leve op til den ydre fremtoning. Château Cos d'Estournel producerer én af Médoc’s allerbedste vine.

Chateau Cos D'Estournel St.Estèphe 2. Cru, er en blanding af 85 % Cabernet Sauvignon, 12 % Merlot og 3 % Cabernet Franc.