Chanin Wine Company Bien Nacido Vineyard Chardonnay 2017 Magnum

795,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Hvid California Central Coast Chanin Wine 2017 Santa Barbara County 150CL
94 Jeb Dunnuck
93 Robert Parker
94 Vinous

Bien Nacido Vineyard blev anlagt tilbage i 1973 og matches vel i Santa Barbara County kun af Sanford & Benedict Vineyard, når det kommer til historie og kvalitet. Gavin Chanin har fået druer derfra siden 2008 og det har været den ene triumf efter den anden, hvilket også gælder 2016.

Chanin valgte at modne den 17 måneder sammen med kvaset på fransk egefade, hvoraf 15% var ganske jomfruelige. Og ikke noget med at røre i gryden!

Hvis en duft ellers kan være sprød, så er det, hvad første indtryk siger her. Her er æbler, pærer, citron, østers og krydderier i frisk forening … og efter lidt tid åbner duften sig endnu mere op. I munden dukker æbler, pærer og citron op igen sammen med hvide blomster, hvid peber og antydninger af frisk mint.

Det her er en af vores egne, klare favoritter, som holder sig på toppen minimum 6-7 år endnu.

Jeb Dunnuck 
There are only 35 barrels of the 2017 Chardonnay Bien Nacido Vineyard, which comes from the crème de la crème of vineyards in the Santa Maria Valley. Aged 15 months in 10% new French oak, it has a textbook bouquet of stone fruits, crushed rocks, toasted spice, and the salty, iodine, seaside-like marine influence that's so common from this region. Medium-bodied, balanced, tight, and juicy on the palate, it has beautiful purity of fruit and a great finish.

Vinous 
The 2017 Chardonnay Bien Nacido Vineyard is bright, energetic and full of character. Lemon confit, white flowers, mint and white pepper all give the Bien Nacido a super-distinctive upper register. In the glass, the 2017 is bright and tightly wound, with lovely veins of salinity that lend focus and drive. I would give the 2017 at least a year or two in bottle, as it is decidedly taut in the early going.

Robert Parker
From 40-year-old vines, the 2017 Chardonnay Bien Nacido Vineyard has a very pretty, giving nose of sweet hay, toast, toasted hazelnut, pastry crust, yellow peach, baked apple pie, baker's yeast and stony hints. Medium to full-bodied, it has a great core of warm spiced fruit with a creamy texture and long, mineral-driven finish. 829 cases produced.

Californisk vin har sine store pionerer såsom Mondavi, Shafer, Josh Jensen (Calera), Forman, og Kongsgaard. Men den har også sine kometer … og her er Gavin Chanin i de flestes øjne den absolut mest lysende. Og når man af Forbes Magazine tidligere er blevet nævnt sammen med eksempelvis Mark Zuckerberg, som en af de mest lovende amerikanere under 30, så har man nok et eller andet at komme med.  

Han har arbejdet med vin siden han var teenager og da han læste på UCLA, pjækkede han hvert efterår for at være med til at høste og har også arbejdet i vinmarker i Sydafrika og New Zealand. Hjemme i Californien blev han assistant winemaker hos Au Bon Climat og Qupe, hvor han kom under vingerne på så store navne som Jim Clendenen og Bob Lindquist. Her sugede han hver dag ny viden til sig og vidste mere end de fleste, da han stadig meget ung, startede for sig selv i 2007.

Chanin fokuserer 100% på Santa Barbara County og i bedste Bourgogne-stil ligger fokus på Pinot Noir og Chardonnay. Druerne kommer fra køligt beliggende marker tæt på havet, hvor jorden er rig på kalksten og sand.

Han er big time pragmatiker og hvorfor også have en masse dogmer, når to år aldrig er ens? Det hele handler jo om at lade markerne udtrykke sig og skabe perfekt modnede druer. Men hvornår er de så dét?

Her har Gavin Chanin klart været med til at revolutionere opfattelsen af califonisk Chardonnay og Pinot Noir. For han høster tidligere end mange andre, hvilket er med til at skabe hans meget mineralske og elegante stil. Høstes der først senere, hvor druerne er blevet til spisedruer, går man efter maksimal power, som dog ofte kommer til at fremstå nærmest svulstig. Og det er slet ikke Chanin.

I Chanins vine er alkoholen holdt på Bourgogne-niveau og mængden af nye fade begrænset på et moderat niveau. Målet er at fremhæve balance, finesse og kompleksitet … og holde frugten liflig holdt sammen af en fin syre.

Vi er ganske stolte af at kunne tilbyde dig hele Gavin Chanins line-up – både Pinot Noir og Chardonnay. Hans fanskare blandt anmeldere og vinelskere vokser hver aften, så giv dem klart et skud! Og hold øje med hvornår vi næste gang har ham i København. Han er en fed fyr og smagningerne er alt andet end kedelige – ikke mindst på grund af hans vin. Og når man så samtidig bliver kaldt Armand Rousseau i Californien af René Langdahl fra Gastro kan man næsten ikke ønske sig mere….

Samtlige etiketter er malet af Gavin Chanin.