Ceritas Rivina Pinot Noir / Sonoma Coast 2018 75CL

795,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød California North Coast Ceritas 2018 Sonoma County 75CL
94 Galloni
95 Robert Parker

Måske den mest atypiske Pinot Noir fra winemaker John Raytek, som er berømmet for et mega elegant og lettere udtryk, end man ofte finder i den nye verden. Her er der klart mere koncentration og bulder, men det skal vi ikke klage over … for den smager forrygende!

Druerne henter Raytek fra Red Car Estate i Fort Ross-Seaview – små druer med en fantastisk intensitet, der for alvor får lov til at baske med vingerne. Men der står Ceritas på flasken, hvilket altid er garant for en vin i perfekt balance.

Stik næsen i glasset og nyd duften af rød og sort frugt, blodappelsin, tørrede rosenblade, bergamotte, mint og jord. Udover at være mere fyldig end normalt fra Ceritas, kommer smagen også med en dejlig friskhed og en finish, der fortsætter langt ud i horisonten. Gennemført godt glas vin med 10 blændende år foran sig.

Robert Parker
The 2018 Pinot Noir Rivina offers a deep well of perfume: dried rose petals, blood orange, bergamot, mint and loamy earth accent deep red and black berry fruits. The medium-bodied palate is stunning, firm but silky with seamless freshness and singular flavor layers, finishing very long and very layered. This gorgeous wine will require another 2-3 years in bottle to show its best.

Vinous
The 2018 Pinot Noir Rivina, a new offering in this range, is rich and wonderfully fleshy. A burst of sweet red/purplish berry fruit makes a strong first impression in a bold yet mid-weight Sonoma Coast Pinot that offers tons of immediacy and pure pleasure. Best of all, the Rivina can be enjoyed with minimal cellaring. Ceritas sources grapes from the Red Car Estate in Fort Ross-Seaview for this wine. It will be interesting to see where the Rivina goes in coming years. There is a feeling of density that is super intriguing.

Ceritas – generel tekst

Ceritas er en af de ypperste eksponenter for en ny vintrend i Californien. I stedet for vine med høj alkohol og masser af fadpræg, går Ceritas en anden vej og skaber mere mineralske vine med så lidt indgriben som muligt … både i markerne og i produktionen. I det hele taget er alt hos Ceritas lagt minimalistisk an. Eksempelvis er det alene ejerne winemaker John Raytek og hans hustru Phoebe Bass, der arbejder med vinen. Med andre ord er der nul ansatte – bortset fra når der skal høstes.

Selvom de kun er to, gør de det fremragende. Og da USA's førende restauranter gik sammen om at kåre de bedste vine fra den nye generation strøg Ceritas helt op i toppen. Sindssygt godt gået, når man økonomisk er startet fra absolut scratch i 2005 og ikke har haft nogle investorer til at give det hele et ordentligt skub.

Når man ikke har råd til fejltagelser, er det klogt fra start at vide, hvad man har med at gøre. Og det vidste både John og Phoebe. Førstnævnte var i en ung alder uddannet sommelier, men bevægede sig over i winemaker-faget og havde slået sine folder som konsulent hos en lang række vinproducenter inden Ceritas … afsluttende med et par år som winemaker hos Rhys Vinyards. Phoebe er i bogstaveligste forstand vokset op på en vinmark, som datter af Sue og Dirk Bass, der lægger navn og ejerskab til Porter Bass Vineyard. Efterfølgende har Phoebe studeret vindyrkning på skolebænken og hvad hun ikke ved om emnet er ikke værd at vide.

Den langsomme organiske vækst har medført, at John og Phoebe endnu ikke ejer egne vinmarker, men enten leaser parceller på andres vinmarker, hvor de selv står for dyrkningen eller også køber druer fra partnere. Uanset om det er den ene eller anden løsning, kommer druerne fra nogle af de absolut bedste marker i West Sonoma County, der ligger tæt på kysten og har ret forskellige jordbundsforhold. Ikke mindst markerne oppe i Santa Cruz Mountains, hvor jorden er ekstremt stenet, udfordrer vinstokkene i deres jagt på næring … hvilket der kommer nogle særdeles spændende vine ud af.

Mængderne er af naturlige årsager små og det meste bliver på den anden side af Atlanten. Så vi er faktisk ganske stolte af at kunne præsentere dig for en meget stor del af Ceritas’ line-up. Glæd dig til Chardonnay og Pinot Noir med et klokkerent udtryk med masser af særpræg. Og glæd dig til en fantastisk Cabernet i en stil, som er ganske anderledes for Californien. Men som sagt … mængderne er små og Ceritas vinder nye fans hver eneste dag. Så vent ikke for længe.

Har du lyst til at høre mere om Ceritas, skal du klart lægge vejen forbi YouTube og se den her:

https://www.youtube.com/watch?v=QLZFYc3j6z0