Ceritas Occidental Vineyard Pinot Noir / Sonoma Coast 2018 75CL

995,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: Ikke på lager

Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød California North Coast Ceritas 2018 Sonoma County 75CL
95+ Galloni
94 Robert Parker

Kun tredje årgang men allerede et mega hit. Forklaringen ligger naturligvis dels i winemaker John Rayteks skills, men også i Occidental Vineyard, som the one and only Paul Kistler beplantede sammen med Dutton familien tilbage i 1990.

Det er udsøgte sager, som sin unge alder til trods allerede præsterer blændende. Her får du masser af intensitet og dybde, men i fuld balance, så det ikke ender som et højresving uden adresse.

Duften kommer med mørke kirsebær, tranebær, granatæble, rød lakrids og roser i skøn forening. I munden folder frugten sig elegant ud sammen lakrids, læder, røg, krydderier plus let salte noter hen mod slutningen.

En silkeblød satan, der har minimum 15 fantastiske år foran sig.

Vinous 96P 
The 2018 Pinot Noir Occidental Vineyard is a gorgeous, wonderfully complex wine endowed with myriad shades of dimension. Blood orange, mint and spice add brilliant top notes to a Pinot built on a real sense of vertical intensity. The Occidental just soars out of the glass with stunning depth and pedigree to burn. I would give it a few years in bottle to come together, but it is pretty special, even in the early going. A change in pruning in this site yielded a Pinot that is just a bit less overt than some previous editions, although the vintage is, naturally, a factor as well.

Ceritas er en af de ypperste eksponenter for en ny vintrend i Californien. I stedet for vine med høj alkohol og masser af fadpræg, går Ceritas en anden vej og skaber mere mineralske vine med så lidt indgriben som muligt … både i markerne og i produktionen. I det hele taget er alt hos Ceritas lagt minimalistisk an. Eksempelvis er det alene ejerne winemaker John Raytek og hans hustru Phoebe Bass, der arbejder med vinen. Med andre ord er der nul ansatte – bortset fra når der skal høstes.

Selvom de kun er to, gør de det fremragende. Og da USA's førende restauranter gik sammen om at kåre de bedste vine fra den nye generation strøg Ceritas helt op i toppen. Sindssygt godt gået, når man økonomisk er startet fra absolut scratch i 2005 og ikke har haft nogle investorer til at give det hele et ordentligt skub.

Når man ikke har råd til fejltagelser, er det klogt fra start at vide, hvad man har med at gøre. Og det vidste både John og Phoebe. Førstnævnte var i en ung alder uddannet sommelier, men bevægede sig over i winemaker-faget og havde slået sine folder som konsulent hos en lang række vinproducenter inden Ceritas … afsluttende med et par år som winemaker hos Rhys Vinyards. Phoebe er i bogstaveligste forstand vokset op på en vinmark, som datter af Sue og Dirk Bass, der lægger navn og ejerskab til Porter Bass Vineyard. Efterfølgende har Phoebe studeret vindyrkning på skolebænken og hvad hun ikke ved om emnet er ikke værd at vide.

Den langsomme organiske vækst har medført, at John og Phoebe endnu ikke ejer egne vinmarker, men enten leaser parceller på andres vinmarker, hvor de selv står for dyrkningen eller også køber druer fra partnere. Uanset om det er den ene eller anden løsning, kommer druerne fra nogle af de absolut bedste marker i West Sonoma County, der ligger tæt på kysten og har ret forskellige jordbundsforhold. Ikke mindst markerne oppe i Santa Cruz Mountains, hvor jorden er ekstremt stenet, udfordrer vinstokkene i deres jagt på næring … hvilket der kommer nogle særdeles spændende vine ud af.

Mængderne er af naturlige årsager små og det meste bliver på den anden side af Atlanten. Så vi er faktisk ganske stolte af at kunne præsentere dig for en meget stor del af Ceritas’ line-up. Glæd dig til Chardonnay og Pinot Noir med et klokkerent udtryk med masser af særpræg. Og glæd dig til en fantastisk Cabernet i en stil, som er ganske anderledes for Californien. Men som sagt … mængderne er små og Ceritas vinder nye fans hver eneste dag. Så vent ikke for længe.

Har du lyst til at høre mere om Ceritas, skal du klart lægge vejen forbi YouTube og se den her:

https://www.youtube.com/watch?v=QLZFYc3j6z0