Smagekassen fra Calera indeholder et bredt udsnit af de populære vine...
3 flasker Chardonnay 2021
No nonsense Chardonnay på druer fra nogle af de bedste vinmarker langs det kølige og vindblæste Central Coast område. Calera Central Coast Chardonnay er en stabil performer og årgang 2017 er ingen undtagelse.
Winemaker Mike Waller lod vinen modne 10 måneder på franske egefade, hvoraf de 10% var nye. Ud er kommet en yderst charmerende og frisk sag, der især dufter af citron, vandmelon, jasmin, passionsfrugt og vanilje. Smagen drejer over i grønne og røde æbler, ananas, grapefrugt plus strejf af kardemomme … indrammet af diskrete toner af eg og en frisk syre.
Der er meget at være glad for her – både nu og de kommende 4-5 år.
4 flasker Pinot Noir 2019
Du finder ikke bedre californisk Pinot Noir til de penge. Caleras Pinot Noir entry-level ligger bare imponerende højt – ikke mindst her i 2015 årgangen, som er mere end vellykket.
Druerne har winemaker Mike Waller fået fra en håndfuld af de bedste marker i Central Coast, der byder på ideelle forhold for dyrkning af Pinot Noir. Efter fermenteringen valgte han, at lade vinen modne 11 måneder på franske egefade, hvoraf 10% var helt nye.
I duften finder du kirsebær, jordbær og hindbær sammen med noter af violer og skovbund.
Smagen gentager den røde frugt på bedste vis og kommer også med tørrede krydderier og strejf af vanilje. Silkeblød og lang finish, som gør det svært at slippe glasset.
Wine Enthusiast scorer 92P.
1 flaske Mt. Harlan Chardonnay 2017
Blændende, mineralsk og elegant Chardonnay fra Mount Harlan, som Calera-grundlæggeren Josh Jensen var den første til at dyrke vin på. Jordforholdene minder meget om dem, du finder i Bourgogne … og den her Chardonnay giver klare mindelser om toppen inden for Chablis.
Vinen er modnet hele 15 måneder med sit bundfald på franske egefade, hvoraf hver tredje var nyt. Farven er i den lyse ende og op fra glasset hvirvler især asiatiske pærer, Pink Lady æbler, citronskal plus hyldeblomst og brioche. Smagen domineres af æbler, pærer, saftig citron og lidt forfriskende havsalt.
Man må bare sige, at winemaker Mike Waller har gjort det igen med Mount Harlan Chardonnay. Men husk at give den lidt mere tid for at få det fulde udbytte.
Robert Parker 93
1 flaske Mt. Harlan de Villiers Vineyard Pinot Noir 2017
De Villiers Vineyard blev beplantet med Pinot Noir for lidt over 20 år siden og er kendt for at give mørke, dybe vine med masser af frugt, intensitet og finesse. Og 2014 er bestemt ingen undtagelse.
Winemaker Mike Waller valgte at presse halvdelen af klaserne uden at afstilke og lod vinen finde sit jeg i 18 måneder på franske egefade, hvoraf godt en tredjedel var helt nye.
Når du stikker næsen i glasset, bliver du hilst velkommen af solbær, røde kirsebær, blommer der har selskab af kamille, lavendler og violer. Smagen arbejder i lag og gentager mange af duftens noter, men supplerer med blandt andet modne ribs og kakao. Finishen er en af dem, der stjæler opmærksomheden og bare bliver ved … nu og om 10 år.
Jeb Dunnuck 95
Vinous 94
1 flaske Mt. Harlan Ryan Vineyard Pinot Noir 2016
Mørk og intens Pinot Noir fra Ryan Vinyeard, der blev beplantet tilbage i 1998. Selvom marken er relativ ung, har frugten allerede fået det mineralske islæt, som Mount Harlan er så kendt for.
70% af klaserne ryger hele i pressen og i 14-årgangen valgte winemaker Mike Waller at lade vinen modne hele 20 måneder på fransk eg, hvor 30% af fadene var nye.
Farven er nærmest blæksort og duften åbner gavmildt op for mørke blommer, mørke kirsebær, multebær plus violer og sandeltræ. I munden dukker melder den mørke frugt sig igen på banen sammen med noter af lakrids og muskat.
Klar nu men holder sig snildt på toppen 15 år mere.
Robert Parker 92
1 flaske Mt. Harlan Jensen Vineyard Pinot Noir 2017
Jensen Vineyard blev plantet helt tilbage i 1975 og ligger på fire bjergskråninger, der alle møder dagslyset forskelligt. Det er her, det hele startede og vinene herfra har et tydeligt link til Bourgogne, så glæd dig til både friskhed, finesse og en elegant intensitet.
Winemaker Mike Waller har traditionen tro ladet vinen komme til live på delvis nye, franske egefade i 17 måneder. Why change a winning recipe?
Næsen melder om modne røde og mørke kirsebær, brombær, cedertræ og strejf af nelliker. Smagen derimod peger i retning mod hindbær, tranebær, mørk chokolade og salvie sammen med noter af vanilje og jord.
Det er en vin skabt til et langt liv, men du kan med største glæde trække den op nu.
Jeb Dunnuck 99P
1 flaske Mt. Harlan Mills Vineyard Pinot Noir 2016
Mills Vineyard blev plantet i 1984 på Mount Harlan, som har et højt indhold af kalksten – præcis som de bedste jorder i Bourgogne. Så sammen med det gunstige klima er der her alle forudsætninger for at skabe stor Pinot Noir.
Det har winemaker Mike Waller udnyttet til fulde og skabt en intens og elegant vin, som modnede hele 17 måneder på franske egefade – heraf 30% ganske jomfruelige.
Duften emmer af mørke kirsebær, jordbær, nellike plus timian, salvie og kakao. I munden dukker solbær, mørke blommer og multebær op sammen med svampe, sort peber og strejf af grillede tomater. Høj klasse!
Det er en vin skabt til det lange liv, men har masser at byde på allerede nu.
Josh Jensen er manden bag Calera og en af de helt store pionerer inden for californisk vin. Hyldet og hædret som nærmest kun Robert Mondavi og manden der om nogen bragte Pinot Noir til Californien og gjorde den til, hvad den er i dag. Og når Parker kalder ens vine for Californiens svar på Romanée-Conti, så har man gjort det helt pænt.
Alle de fremragende producenter af amerikansk Pinot Noir, som du finder på denne side, var næppe nået så langt, hvis det ikke var fordi, at Josh Jensen havde vist vejen i starten af 70’erne, hvor ingen turde give sig i kast med den noget sarte drue.
Men Josh Jensen turde. Hans studier på Yale og Oxford, havde bragt ham til Bourgogne, hvor han blandt andet hjalp til under høsten hos førnævnte Romanée-Conti. Her nåede hans interesse for vin forståeligt nok nye højder og det følgende år lærte han alt om dyrkning af Pinot Noir hos Domaine Dujac.
Han lærte blandt andet, at Pinot Noir trives allerbedst i jord, der har et højt indhold af kalksten. Så hjemme i Californien brugte han hele to år på at finde mark, der var tilstrækkelig rig på kalksten og som samtidig lå i det rette klima med både sol og kulde.
Han fandt omsider, hvad han ledte efter 600 meter oppe i højderne på Mount Harlan, som på det tidspunkt overhovedet ikke var dyrket. I 1975 etablerede han sine tre første marker – Jensen, Reed og Selleck – på et tidspunkt, hvor der hverken var anlagt vej eller etableret elektricitet og telefon på stedet. Men Josh Jensen var ligeglad. Markerne skulle ligge dér og sådan blev det.
1979 var første årgang og resten er historie. Vinkritikerne lagde sig fladt ned over, at det var lykkedes ham at få så gode resultater ud af måske den vanskeligste drue af alle. Sidenhen udbyggede han med flere vinmarker med både Pinot Noir og Chardonnay … og sågar Aligoté.
For cirka 10 år siden kom Mike Waller til for at assistere Josh Jensen. Mike Waller havde blandt andet været hos David Bruce og Beringer og i dag er det Waller, der er ansvarlig winemaker hos Calera. Han har bibeholdt den meget burgundiske stil, hvor du både får frugt men også en større friskhed og mineralitet, end du oplever så mange andre steder.
For godt et år siden solgte Josh Jensen sit livsværk til Duckhorn Wine Company, hvilket blot betyder, at der er kommet endnu større kapital bag bestræbelser på at skabe højeste kvalitet. Vi giver dig her muligheden for at smage en lang række af Caleras Pinot Noir vine plus deres Chardonnay, som giver mindelser om noget af det absolut bedste Chablis. Så glæd dig! Og når du smager vinen, så send lige en venlig tanke til en sand legende og pionér – Josh Jensen.