Calera Wine Company Ryan Vineyard Pinot Noir 2014 75CL

499,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 395,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 2283
499,00 Inkl. moms:
6 2283
499,00 Inkl. moms:
395,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød California Central Coast Calera Wine Company 2014 San Benito County 750
95+ Galloni
94 Jeb Dunnuck
93 Robert Parker
94 Wine Enthusiast

Mørk og intens Pinot Noir fra Ryan Vinyeard, der blev beplantet tilbage i 1998. Selvom marken er relativ ung, har frugten allerede fået det mineralske islæt, som Mount Harlan er så kendt for.

70% af klaserne ryger hele i pressen og i 14-årgangen valgte winemaker Mike Waller at lade vinen modne hele 20 måneder på fransk eg, hvor 30% af fadene var nye.

Farven er nærmest blæksort og duften åbner gavmildt op for mørke blommer, mørke kirsebær, multebær plus violer og sandeltræ. I munden dukker melder den mørke frugt sig igen på banen sammen med noter af lakrids og muskat.

Klar nu men holder sig snildt på toppen 15 år mere.

Vinous 95+
The 2014 Pinot Noir Ryan Vineyard is a powerful, bombastic wine with huge fruit and equally imposing tannins that demand patience. Waves of dark, deeply sketched fruit hit the palate in a virile Pinot Noir that is going to need at least several years to truly come into its own. By no means a shy wine, the Ryan also has tremendous potential. In 2014, the Ryan was done with 70% whole clusters, which is a bit lower than normal.

Josh Jensen er manden bag Calera og en af de helt store pionerer inden for californisk vin. Hyldet og hædret som nærmest kun Robert Mondavi og manden der om nogen bragte Pinot Noir til Californien og gjorde den til, hvad den er i dag. Og når Parker kalder ens vine for Californiens svar på Romanée-Conti, så har man gjort det helt pænt.

Alle de fremragende producenter af amerikansk Pinot Noir, som du finder på denne side, var næppe nået så langt, hvis det ikke var fordi, at Josh Jensen havde vist vejen i starten af 70’erne, hvor ingen turde give sig i kast med den noget sarte drue. 

Men Josh Jensen turde. Hans studier på Yale og Oxford, havde bragt ham til Bourgogne, hvor han blandt andet hjalp til under høsten hos førnævnte Romanée-Conti. Her nåede hans interesse for vin forståeligt nok nye højder og det følgende år lærte han alt om dyrkning af Pinot Noir hos Domaine Dujac.

Han lærte blandt andet, at Pinot Noir trives allerbedst i jord, der har et højt indhold af kalksten. Så hjemme i Californien brugte han hele to år på at finde mark, der var tilstrækkelig rig på kalksten og som samtidig lå i det rette klima med både sol og kulde.

Han fandt omsider, hvad han ledte efter 600 meter oppe i højderne på Mount Harlan, som på det tidspunkt overhovedet ikke var dyrket. I 1975 etablerede han sine tre første marker – Jensen, Reed og Selleck – på et tidspunkt, hvor der hverken var anlagt vej eller etableret elektricitet og telefon på stedet. Men Josh Jensen var ligeglad. Markerne skulle ligge dér og sådan blev det.

1979 var første årgang og resten er historie. Vinkritikerne lagde sig fladt ned over, at det var lykkedes ham at få så gode resultater ud af måske den vanskeligste drue af alle. Sidenhen udbyggede han med flere vinmarker med både Pinot Noir og Chardonnay … og sågar Aligoté.

For cirka 10 år siden kom Mike Waller til for at assistere Josh Jensen. Mike Waller havde blandt andet været hos David Bruce og Beringer og i dag er det Waller, der er ansvarlig winemaker hos Calera. Han har bibeholdt den meget burgundiske stil, hvor du både får frugt men også en større friskhed og mineralitet, end du oplever så mange andre steder.

For godt et år siden solgte Josh Jensen sit livsværk til Duckhorn Wine Company, hvilket blot betyder, at der er kommet endnu større kapital bag bestræbelser på at skabe højeste kvalitet. Vi giver dig her muligheden for at smage en lang række af Caleras Pinot Noir vine plus deres Chardonnay, som giver mindelser om noget af det absolut bedste Chablis. Så glæd dig! Og når du smager vinen, så send lige en venlig tanke til en sand legende og pionér – Josh Jensen.